Området omkring Silkeborg er fyldt med spændende historier om Silkeborg Slot, Papirfabrikken, Remstrup Å, Kroghs Bænk, fredede gravhøje, jernaldermarker, udsigtspunktet Frederik VII Høj og Silkeborg Bad med Arnakkkilden. Der er derfor rig mulighed for at tilføje en ekstra historisk dimension til afstikkere på Silkeruten.
Start ved Silkeborg Bad med Arnakkekilden. Turen går gennem Vesterskoven og op på udsigtspunktet Frederik VII Høj, hvorfra vi følger højdedraget med et af Danmarks største marksystem fra jernalderen, fredede gravhøje og overforstmester Kroghs Bænk. Fra skoven følger vi Silkeruten langs Gudenåen og kommer forbi Museum Jorn, Museum Silkeborg og Hjejlen og tager en afstikker fra ruten til Papirfabrikken og Silkeborg Slot.
Turen følger således ikke kun den nyetablerede Silkerute omkring sydbyen, men tager også de besøgende forbi andre områder i nærheden med spændende fortidsminder.
Turen er i ca. 18 km.
Turen er lavet af DVL Silkeborg og Silkeborg museum.
Sådan går du turen
Følg turen på Outdooractive eller Historisk Atlas.
Du kan også benytte denne folder.
Læs her, hvordan du bruger Outdooractive eller Historisk Atlas på din tur.
Historiske Vandringer
er støttet af: