Området omkring Bølling Sø er fyldt med spændende historier om Hærvejen og hulveje, stenalderbopladser, bronzealderhøje, Tollundmanden og Ellingkvindens fundsteder og tørveeventyret i nyere tid. Der er derfor rig mulighed for at tilføje en ekstra historisk dimension til vandreturen i området.
Start i søens sydlige del. Turen går langs østsiden af søen forbi Bjældskovdal, hvor Tollundmanden og to andre moselig er fundet, spor efter tørvegravning, en mindesten skjult i skoven, stenalderbopladser, bronzealderhøje, Hærvejen og hulveje. Turen følger således ikke kun den velkendte gule rute omkring søen, men tager også de besøgende forbi andre områder i nærheden med spændende fortidsminder.
Turen er i alt 16 km. Den kan dog afkortes til ca. 11 km ved kun at følge formidlingen på østsiden af søen.
Sådan går du turen
Hent denne folder.
Du kan også følge turen på Outdooractive eller Historisk Atlas.
Læs her, hvordan du bruger Outdooractive eller Historisk Atlas på din tur.
Historiske Vandringer
er støttet af: