Istidslandskab
Denne gang tager vi langt tilbage i tiden for at forstå en af de landskabstyper, som vi kan møde på en vandretur syd for Aarhus.
Af Sten Porse
Billedet her er taget i februar fra toppen af bronzealderhøjen Jelshøj. Udsigten viser landskabet mod syd, og man ser let karakteristiske konturer med øst-vest gående bølger. I baggrunden ser man ud over Giberåens dal med Hørret Skov og Vilhelmsborg Skov. Længere oppe mod horisonten, det vil sige ved Langballe, Beder og Malling, er der igen opdyrket land.
Jorden er en stenrig lermoræne, og faldet mod syd giver gode dyrkningsbetingelser. Dels har sydhæld som dette en større solindstråling end vandrette flader – for nu slet ikke at tale om de nordhældende. Og dels er den lerede jord rig på mineraler.
Stolte bronzealderhøje
Disse betingelser gjorde, at bronzealderens folk ønskede at markere deres tilhørsforhold til egnen. Derfor byggede de Jelshøj, som kan ses viden om, dvs. både fra syd ud mod horisonten, og fra nordsiden af Aarhus Ådal.
Deroppe mod nord står en tilsvarende stor høj, Borum Eshøj, og derfra kan man se Jelshøj. Man aner næsten rivalisering mellem to klaner dér!
Hvis man tænker sig tilbage til dengang, blev jorderne brugt meget anderledes, for bronzealder-befolkningen var hestfolk, nomader som de var allerede fra deres oprindelige hjemsted, stepperne nord for Sortehavet.
Derfor var deres landbrug stærkt præget af husdyrhold, og derfor blev store dele af landet ryddet, sådan at der var græsning for dyrene året rundt.
I dag dyrkes jorden intensivt, som det ses. Man kan lige netop se en stribe nøgen jord, hvor man er i gang med at gøre klar til forårets såning. Der er kun rester af tidligere tiders skel, hegnene er ryddet og digerne er jævnet med jorden. Alle våde pletter er drænet, og avlen består af monokulturer.
Natur på vejen
Her deler Sten Porse, der er uddannet planteskolegartner, sin viden om nogle af de naturindtryk og -fænomener, vi møder på vandreturene rundt omkring i landet.