Jens Kølbæk – DVL Aalborg
Den 25. april 2024 var vi til Jens Kølbæks bisættelse og tog afsked med vores mangeårige bestyrelsesmedlem og turleder.
Jens afgik ved døden på en historisk vandretur i Skallerup indlandsklitter d. 13. april, en tur som han selv havde været med til at lave. Han faldt pludselig om sidst på turen, og selvom vi hurtigt fik ringet 112 og gik i gang med førstehjælp, hjerte-lunge-massage og fik sat hjertestarter på, da hjerteløbere nåede frem, var hans liv desværre ikke til at redde.
Det var Jens’ anden historiske tur, som han lavede i samarbejde med naturvejleder Jacob Kofoed samt Kirsten og Dorthe, som også er turledere i Aalborg Afd. Den eneste trøst er, at han døde, mens han lavede noget af det, som han brændte for og elskede.
Jens Kølbæk nåede at fejre 50-års jubilæum som medlem af Dansk Vandrelaug i år.
Æret være hans minde.