Rødhalsen

Rødhalsen, også kendt som rødkælk, hører til fluesnapperne og er en meget almindelig dansk fugl.  

Rødhals. Foto Pierre Bentzen

Rødhals. Foto Pierre Bentzen

Kilder:Dansk Ornitologisk Forening, dof.dk, og Vicky Knudsen.

Ryg og vinger er diskret gråbrune. Og det røde bryst er lige så markant i vinterdragten som i sommerdragten, da den opretholder territorium hele året. Den foretrækker løv- og blandskov med kratvækst og ses ofte i parker og haver.  

Om sommeren yngler den i Danmark, hvor den gemmer sig godt i løvtræer og buske og har travlt med at fodre unger. Om vinteren kommer den tættere på os og kan pludselig ses ved foderbrættet på grund af kulden. Og i efteråret får vi rødhalse fra blandt andet Norge og Sverige som gæster.  

Hanner og hunner ser ens ud og synger begge to, hovedsageligt tidligt om morgenen eller om aftenen. Hunnen synger primært om vinteren for at markere et godt fødeterritorium. De lever af animalsk føde såsom insekter, spindlere, orme og snegle.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse

Længde: 14 cm
Vingefang: 20-22 cm
Vægt: 16-22 g 

Hør rødhalsen og læs mere om fuglen på dof.dk