Flodlandskabet Ejder-Trene-Sorge

Flodlandskabet Ejder-Trene-Sorge er et enestående landskab i Slesvig - Holstens indland. Landskabet ligger mellem den kendte storkelandsby Bergenhusen og Süderstapel. Start turen i Süderstapel og følg rundt det utal af ridestier der findes i området.

Flodlandskabet Ejder-Trene-Sorge

Flodlandskabet Ejder-Trene-Sorge

Landskabet er en flodsænkningen eller en vejle. En vejle er en betegnelse for et kystnært vådområde, som i dette tilfælde ligger nær Ejderens munding i Nordsøen. Flodsænkningen ligger mellem byerne Heide, Husum, Slesvig og Rendsborg. Området består af lavninger omkring floderne/åerne, derimellem moser, bakkeøer og sandklitter fra tidligere tiders sandflugt.

Midt i flodsænkningen ligger storkelandsbyen Bergenhusen. Det er en af Nordtysklands og Skandinaviens største koloni af den hvide stork. Fra sidst i februar og frem til april måned vender ca. 40 storke tilbage fra vinterkvartererne i Sydspanien og Afrika. Storke danner ikke par for hele livet, men de er loyale over for deres rede. I foråret besætter den først ankomne stork reden fra sidste år, den stork der derefter byder sig til som mage dannes der par med for resten af året. Ved en tilfældighed kan det godt blive samme par fra året før. Storke er så at sige ”sæsontro”.

Find regionens information over området her>>

Ridestierne der udmærket kan bruges til vandring findes her>>

Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.

Se også: Halk strand, noret, feddet med rævehalen