Rømø – Fra hvalfangere til turisme
I øens storhedstid fra 1660 til 1860 tog mange rømser på hvalfangst i ishavet ved Østgrønland og Svalbard. I nyere tid fra 1900 vente strømmen, da turisterne opdagede øens flotte strande. Øen nås via Rømødæmningen ud for Skærbæk.
Rømø er vokset frem langt efter istiden. Under Weichsel-istiden løber smeltevandet ud over de åbne vidder foran isen mod vest, hvor materialerne blev aflejret efter kornstørrelse – Det groveste nær hoved-opholdslinien ellers finere jo længere ud mod Nordsøen. Langt ude mod vest opstår der sandrevler der danner grundlaget for ikke kun Rømø, men også Mandø og Fanø. Revlerne bliver på et tidspunkt så høje, at de er blotlagt for vand og plantelivet begynder langsomt at indfinde sig – Den første klit opstår.
Revlen bliver til en lille ø. Det sker for ca. 2500 år siden. Vandet indefra fastlandet søger sin egen vej ud til havet og på østsiden af øen opstår et område, hvor slik kan aflejres. Marsken på Rømø dannes.
Øen er en barreø efter dens dannelse i landskabet, og navnet Rømø kommer af sammensætningen af det jyske ord rimme – som betyder “langstrakt forhøjning” – og ø. I Kong Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231 hedder den Rymø.
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.
Se også: Mandø og Vadehavet – Danmark vigtigste bidrag til verdens natur