Mandø og Vadehavet – Danmarks Naturkanon
Mandø kan besøges på egen hånd, hvis man har styr på tidevandet. Vadehavet er Danmarks vigtigste bidrag til verdens natur, og derfor også selvskrevet i Danmarks Naturkanon.
Vadehavsøen Mandø var en hallig, indtil den blev inddiget i 1937. På en hallig er husene kun beskyttet mod stormfloden af det værft huset står på dvs. resten af øen bliver oversvømmet. Hvorimod Mandø har et dige der forhindrer stormfloden i at oversvømme øen. Den eneste danske hallig er Langli vest for Esbjerg. I den tyske del af Vadehavet findes derimod 10 halliger, der absolut er et besøg værd.
Der er to vejen til Mandø – Ebbevejen og Låningsvejen. Ebbevejen til Mandø stammer fra Ribe-digets bygning i 1914. På Ebbevejen, der er markeret med koste, er bilkørsel forbudt. Den må kun benyttes af traktorbusserne.
Låningsvejen er offentlig og kan benyttes, hvis man kender tidevandet og ved, hvornår der er lavvande. Låningsvejen er hævet ca. 75 cm. over havbunden. Forskellen på høj- og lavvande er ca. 1,75 meter. Turen fra Mandø By til fastlandet er 11 km – deraf er ca. 6 km gennem Vadehavet.
Botanikeren Warming
Her på Mandø findes der en mindetavle over Professor Johannes Eugenius Bülow Warming på præstegårdens murværk. Eugenius Warming fødtes den 3. november 1841 her, hvor hans far var præst. Få år efter døde imidlertid faren, og hans mor flyttede sammen med drengen til Kolding til en slægtning. Her kom han til at gå i skole, og han fortsatte med at tage studentereksamen i 1859 ved Ribe latinskole. Studerede botanik ved Københavns Universitet hvor han skrev en doktorafhandling over Vortemælk. En plante mange haveejere vil betegne som ukrudt.
Eugenius Warming er anerkendt internationalt som videnskabsmanden der førte botanik til en eksakt videnskab. Han døde den 2. april 1924.
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.
Se også: Højmosen på tværs af landegrænsen