Vandring til toppen af Broagerland
Denne vandretur på 11 kilometer til toppen af Broagerland går gennem det sønderjyske morænelandskab med høje bakker og dybe dale, der blev skabt af voldsomme naturkræfter i den sidste istid. Overalt på ruten er der spor af menneskelig aktivitet fra den tidlige middelalder til i dag.
DVL Sønderjylland guider dig på en vandretur til toppen af Broagerland:
Hent GPS-sporet til mobiltelefon eller anden digital enhed på viewranger. (Kræver oprettelse og login).
Udgangspunktet for turen er parkeringspladsen ved Broager Kirke, Parkvej 2, 6310 Broager.
Fra kirkegården fører Ringridervej, Tværvej og Vemmingbundvej til en asfalteret sti med flere udkigspunkter direkte til Vemmingbund Strand. Efter et kort stykke på strandvejen går man ned ad en trappe til Gendarmstien og følger den langs den stenede strand mod Dynt Strand. Her holder store fugleflokke til på de våde enge, blandt andet andefugle som edderfugle og pibeænder.
Stranden ved Dynt var kongefamiliens foretrukne badested under Frederik den 9., når familien om sommeren var samlet på Gråsten Slot. Hos en keramiker i nærheden fik dronning Margrethe som barn den første indvielse i kunsthåndværk.
Udsigten
Turen går videre til Gammelmark Klinter, hvor prøjserne i 1864 placerede tre kanonbatterier, som skød over Vemmingbund og ramte de danske skanser på Dybbøl.
Gendarmstien går op i landet og drejer skarpt til venstre. Her forlader man Gendarmstien og går mod Gratelund, som er det højeste punkt på Broagerland. På toppen af højen er man 57 meter over havet og oplever en 360 graders udsigt over Vemmingbund, Sønderborg Bugt og Flensborg Fjord.
Kleinbanen
På den videre færd fører trampestien til en oldgammel hulvej med læhegn på begge sider. Fra landsbyen Dynt slår man ind på Banestien, der fører tilbage til Broager. Bemærk den statelige stationsbygning, Krammarksvej 20.
Broagerbanen blev nedlagt i 1932. Den indgik i et omfattende jernbanenet, som blev opbygget i Sønderjylland, da landsdelen hørte under Tyskland. Jernbanen blev kaldt Kleinbanen, fordi sporvidden kun var på en meter. Broagerbanen havde dog fuld sporvidde, så den kunne bære kraftigere tog. Den skulle indgå i en plan om en marinestation ved Flensborg Fjord.
De sidste kleinbaner i Sønderjylland blev nedlagt i slutningen af 1930’erne, da lastbiler og busser overtog trafikken.
Kulturskatten
Tilbage ved udgangspunktet i Broager venter et besøg i den unikke Broager Kirke, der kan føres tilbage til 1209.
Kirken gør sig bemærket med to markante spir, som den populære historiker Palle Lauring kritiserede for ikke at være helt symmetriske.
Der er mange myter om, hvorfor kirken fik to spir. En af dem er, at to siamesiske søstre stod bag byggeriet. Som de selv blev tårnet sammenvokset ved “lænden”.
En mere sandsynlig forklaring er byggeteknisk. Oprindeligt var kirken uden spir, og da man i 1400-tallet ville bygge et spir var tårnet for bredt til at opføre et enkelt.
Kirken blev viet til Jomfru Maria og tilknyttet dragedræberen Sankt Jørgen. Kirkens ene korsarm er udsmykket med kalkmalerier, der fortæller om Sankt Jørgens martyrium. Han nægtede at afsige sin tro trods trusler om dødsdom. Her er også en figurgruppe af Sankt Jørgen i kamp med dragen, der kan føres tilbage til 1490’erne. Opstillingen med hest og drage var i 70 år gemt væk i tårnrummet.
Kirkens omfattende samling af kalkmalerier fra forskellige tidsperioder blev restaureret i årene fra 1924 til 1927.
Mindehøjen
Kirkegården rummer et af de mest dramatiske mindesmærker i Sønderjylland for de faldne sønderjyder, som blev beordret i krigstjeneste på tysk side i første verdenskrig.
Mindestenene for 190 faldne soldater fra Broagerland står i en ring omkring en høj, der oprindelig var beplantet med ni egetræer, et for hver af de daværende ni kommuner i området.
Omkring højen står 165 mindesten, en for hver familie som mistede fædre og sønner på slagmarken.
To af stenene bærer hele fire navne med faldne fra samme familie.
Kirkegården har også en mindesten for 73 danske soldater, som faldt på Dybbøl i 1864.
En række jernkors viser, at også tyske soldater blev begravet på kirkegården. Et lazaret var nabo til kirkegården.
Sværhedsgrad
Turens sværhedsgrad er medium. Underlaget på turen består af asfalt, sand, sten, græsbevoksede stier og trapper. I våde perioder skal man springe over et par smalle vandløb.
Turen er beskrevet og dokumenteret af Peter Steg og Jan Svanevik, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.