Oplev mangfoldigheden i de sønderjyske landskaber
Denne vandretur på blot 13 kilometer går gennem de mest udbredte landskabstyper i Jylland, der blev dannet af gletsjere og smeltevandstrømme fra istiderne for flere hundredetusind år siden.
DVL Sønderjylland guider dig på en vandretur i typiske jyske landskaber ved Kværs:
Hent GPS-sporet til mobiltelefon eller anden digital enhed på ViewRanger.
(Kræver oprettelse og login).
Udgangspunktet for turen er P-pladsen ved den gamle kirke i landsbyen Kværs i Sønderjylland, Degnetoft, Kværs, 6300 Gråsten.
Landskabskort viser, at netop her grænser tre dominerende jyske landskabstyper op til hinanden.
Geologer har fundet spor af ni større og flere mindre isfremstød hen over dansk område, der hver især har formet landskabet.
I den østlige del området har isstrømme efterladt lerede og kalkrige moræneaflejninger og formet et landskab med bløde bakker.
Den midtjyske landskabstype med sandede og kalkfattige jorder skærer sig gennem egnen i en smal kile, der går helt til den dansk-tyske landegrænse.
Mod vest er slettelandskabet med bakkeøer, hvor sandstorme siden istiderne har ophobet talrige indlandsklitter.
Randmorænen
Første mål på turen er randmorænen, se kortet: 1. Gå op forbi kirken, over en græsplæne til Kirketoft og følg Højtoft til højre. 2. Til venstre ad cykelstien langs Buskmosevej til skoven.
På venstre side af Buskmosevej ses de høje, blødt afrundede bakker, som kaldes Mini Østrig.
Bakkerne er karakteristiske for de østjyske israndslinjer. De er dannet af gletsjere, der har bulldozet sand, grus, ler og kæmpe sten foran sig. Bakkerne blev forgivet af nedsivet materiale fra selve isen og smeltevand efterhånden som isen smeltede.
For mellem 16.000 og 19.000 år siden under den sidste istid dannede det Ungbaltiske fremstød af isstrømme fra Østersøområdet de østjyske israndslinjer. Dengang var Østersøen blot en lavning i et dybfrossent landområde.
Skoven
Snart dukker Rinkenæs Skov op. Ruten fører gennem udkanten af skoven over randmorænen tilbage til Kværs:
3. Gå ind i skoven ved P-plads til venstre. 4. Til venstre i kryds ved en eng, Lerpottevej. 5. Til venstre i T-kryds, Engskovvej. 6. Til venstre ved en klynge huse i Engskov, Limbækvej. 7. Til venstre ved Bakketoft ad Kværsgade.
Rinkenæs Skov er en del af Gråstenskovene, der er udpeget til national seværdighed og Natura 2000-område.
Det kuperede landskab i skovene dækker et areal på 700 hektar med enge, søer, moser og dybe smeltevandsdale. Skoven rummer karpedamme og fredede orkidéer af gøgeurt-arten.
Størstedelen af skovene var frem til 1921 ejet af hertugerne på Gråsten Slot, der brugte den til jagter for Europas fyrster.
Året efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 købte den danske stat Gråsten Slot og Gråstenskovene af boet efter hertug Ernst Günther 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, svoger til Wilhelm II., der blev Tysklands sidste kejser.
Heden
Vest for Kværs afsløres en hel anden verden. Her var der ingen hertuger og fyrster, der forlystede sig med jagt og karpe-spisning.
Istidernes smeltede gletsjere efterlod et åbent og ubeskyttet landskab, hvor vind og vejr fik frit spil med det aflejrede smeltevandssand.
Den tyske topograf Karl Henning Oldekop skrev i en beretning fra slutningen af 1800-tallet, at landsbyen Kværs i 1600-tallet var truet af sandstorme, men af uforklarlige grunde stoppede sandflugten på Kværs Hede, hvor der blev opbygget syv klitrækker. Efter kongelig forordning forsøgte man at binde sandet med plantning af marehalm.
Følg kortet fra Kværsvej: 8. Til højre ad Nørretoft. 9. Følg smal sti til højre ved Nørretoft husnummer 18.
10. Fortsæt ad stien på den anden side af landevejen, Søndertoft, til byskoven. 11. Til venstre i byskoven ved stor sten. 12. Til højre over smal træbro. 13. Til højre ad Lyngtoft ved røde træhuse. 14. Følg jordvejen, Lyngtoft, til venstre kort før Aventoftevej. 15. Gå ind i plantagen til venstre for enden af Lyngtoft, ved bom. Stien er afmærket. 16. Skovsø på venstre hånd. 17. Til højre ved afmærkning et stykke efter søen. 18. Gå mod heden ad jordvej. 19. Til venstre ved afmærkning og gå over heden. 20. Gå til højre efter heden. 21. Til venstre ad Lyngtoft tilbage til byen, kryds Søndertoft og Buskmosevej, til Degnetoft.
Plantagen
Efter en del års tilløb besluttede lokale lodsejere i 1904 at anlægge en plantage på den 62 hektar store lyngklædte hede med flere moser.
Det meste af heden blev dybdepløjet.
Fra Berlin ankom to dampdrevne lokomobiler med fyrbødere. De kørte på hver side af et større areal med en plov fastspændt til en stålwire mellem sig.
Klitterne blev dog ikke pløjet op. Midt i plantagen ligger “Flyvsand”, en lyngklædt bakke, der i dag er den eneste synlige klit. De andre er skjult bag de høje træer. En gammel branddam er også bevaret. Den er blevet til en mørk skovsø, hvor grenene fra store graner spejler sig i overfladen.
Flere mejsearter yngler i plantagen. Blandt andet den sjældne fyrremejse, som ikke findes andre steder i Danmark.
Dampløjning spredte sig til mange andre hedeområder i Sønderjylland op til første verdenskrig i 1914. En del af arealerne blev tilplantet med træer, men den tyske stat og private selskaber forsøgte også at lokke landmænd sydfra til Sønderjylland med løfter om billig og rigelig landbrugsjord for at fortyske landsdelen. Størstedelen af nybyggerne rejste skuffede hjem igen. Det var umuligt at dyrke noget på de magre jorder.
De fleste af de dampløjede arealer blev liggende urørte i mange år, fordi pløjningerne standsedes ved krigens udbrud i 1914.
Efter genforeningen i 1920 blev der taget fat på at kultivere en del af arealerne, der igen var tilgroet med lyng og stargræsser. Damppløjningen havde efterladt så dybe ar i landskabet, at jorden først skulle planeres med håndkraft, inden den kunne pløjes med en almindelig plov.
I dag er Kværs Plantage stadig privat ejet, men den drives af Hedeselskabet. Plantagen er publikumsvenlig med velholdte, afmærkede stier og informationstavler.
Sværhedsgrad
Turens sværhedsgrad er let. Underlaget består af trampestier, grusveje og asfalterede veje.
Turen er beskrevet og dokumenteret af Peter Steg og Jan Svanevik, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.
Kilder:
Naturstyrelsen om Gråstenskovene.
Informationstavle fra det daværende Sønderjyllands Amt.
Artikel i Hedeselskabets Tidsskrift fra 10. december 1960: Lidt egnshistorie fra Vestsønderjylland af Laurids Stigsen.