Revsø Skov – Skoven til stille vandring
Revsø Skov ligger ved Sommersted og benyttes mest af de lokale, derfor er den vældig god til stille vandring. I Revsø Skov finder man flere gamle Almindelig Ædelgraner. De har vokset sig over en meter i diameter og over 30 m i højden.
Ædelgran (tysk: Tanne) kendes fra gran (tysk: Fichte) på deres kogler. Ædelgran har kogler der sidder lodret på kvisten, og herfra smider den kun frøene. Tilbage sidder så koglens aks eller ”koglestabben”. Hvorimod gran har koglerne hængende på kvisten, og den smider hele koglen med frø.
Almindelig Ædelgran er et bjergtræ fra Mellem- og Sydeuropa, og de første ædelgraner kom ifølge overleveringer til Danmark i 1666, hvor biskop Hans Svane skal have plantet to Alm. Ædelgran på sit gods Svenstrup på Midtsjælland, og senere i 1760’erne plantede den tyske forstmand J.G. von Langen træer i Nordsjælland. Et fældet ædelgran smider ikke så hurtigt dens nåle og er derfor egnet som juletræ, men den mangler til gengæld rødgranens kraftige duft. Fætteren til Almindelig Ædelgran Nordmannsgran er det foretrukne juletræ. Nordmannsgran stammer fra Kaukasus (Georgien), og indført i Danmark 1850. En anden fætter Nobilisgran eller Sølvgran stammer fra Oregon, Nordamerika. Den bruges hovedsagelig til klippegrønt, og indført i Danmark 1855.
Grantræet – Germansk overtro
Juletræets oprindelse fortaber sig i den germanske overtro. Germanerne knyttede en særlig fortælling til tolv dage kort efter vintersolhverv (tysk: Rauhnächten) dvs. fra den 25. december (juledag) til den 6. januar (helligtrekonger). I denne tid kom spøgelsesverden allertættest på germanernes verden, og hvad der skete i disse tolv dage havde indflydelse på de komne 12 måneder i året f.eks. også det hvad der skete i ens drømme vil ske i de næste 12 måneder.
For at beskytte sig mod disse vinterspøgelser og dårlige drømme hentede man grønne kviste ind i ens hjem. Disse stedse grønne kviste af nåletræ eller buksbom symboliserede liv, beskyttelse og frugtbarhed.
Skridtet fra de stedse grønne kviste til det pyntede grantræ er med overvejende sandsynlighed sket i sydvest Tyskland. Skriftlige kilder nævner at bagergildet i Freiburg havde pyntet et grantræ i forbindelse med deres gildesammenkomst i 1419. Andre skriftlige kilder nævner at på torvet i Strassburg blev der handlet grantræer i 1535, men uden levende lys. I 1570 kommer skikken til Bremen hvor byens håndværkere pynter et grantræ i deres gildesal med æbler, nødder og dadler. Børnene måtte nyde alt denne spiselige pynt.
Grantræet knyttes til julen
Reformationen knytter grantræet sammen med julen, og grantræet bliver til juletræet. Symbolikken er hentet i fortællingen om Adam og Eva ved paradistræet, og juletræet bliver protestanternes modstykke til katolikkernes julekrybbe med det lille Jesus-barn og jomfru Maria i centrum.
1730 kom der levende lys på juletræet, og på den tid stod det overvejende i protestantiske hjem. Under Napoleonskrigene bredte skikken med juletræet sig ud i Tysklands katolske del, og blev et symbol på en original tysk skik uafhængig af religion.
Glaskuglerne
I 1847 blev juletræets glaskugler født i byen Lauscha i Thüringen. Her havde de fattige glaspustere ikke råd til de dyre valnødder og æbler, og derfor fandt de på at forme dem i glas. Til at begynde med sad de derhjemme efter arbejdstid, og lavede kuglerne over olielamper. Den giver kun varme nok til fremstilling af et begrænset udvalg af former. Senere fik de gasbrændere der giver varme nok til alle de kendte figurer og kugler vi kender i dag. Lauscha er den dag i dag et centrum for fremstilling af juletræets glaskugler.
Gedeblad eller Vild Kaprifolie
Her i skoven er Gedeblad ret udbredt, og de slynger sig alle i samme retning rundt om træstammerne. Her er der to kræfter i spil der virker i samme retning. Den ene er at planten følger solen, og den anden er corioliseffekten. Planter følger solen det er en kendt sag, så gedeblad vil følge solen fra øst mod vest, og det er formodentlig den overvejende årsag til at alle følger samme vej rundt om stammen. Derimod corioliseffekten, der har udspring i jordens rotation, påvirker også gedeblads slyngning, men ikke i nær så stor en grad som solen, fordi planten som system ikke er ret stort. Et eksempel på et større system er skibskanoner og projektilernes baner, her har corioliseffekten en langt større indflydelse på skuddet afhængig af hvor skibet befinder sig og i hvilken retning der skydes.
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.