Marts – Årets første forårsmåned

I vores haver myldrer der med Erantis (Eranthis Hyemalis). Erantis er jo den gule blomst, der kommer med foråret, som vi nok er mange der glæder os over. Den er en lav knoldplante i ranunkelfamilien, altså samme familie som anemoner, klematis, julerose og engblomme.

Erantis

Erantis

Eranthis er græsk og betyder forårsblomst, mens hyemalis betyder vinterlig. Slægtsnavnet forårsblomst er blevet frit oversat til Erosblomst eller Erosfakkel. Vores erantis i haven stammer fra de sydeuropæiske bjergegne, men findes nu forvildet over hele Europa. De gule blomsterblade er egentlig farvede bægerblade, mens kronbladene sidder som en krans af rørformede honning­gemmer inde i midten omkring støv­dragerne.

Info fra generalforsamlingen den 2. marts på Damms Gården

Afdelingen fik en ny forperson i Hanne Kjeldbjerg, og to nye bestyrelsesmedlemmer i Andrea Terp og Judith Mørk Jensen – En stor tak til de valgte. Der skal også lyde en tak til Christine Riis og Harry Hjalting, der samtidig trådte ud af bestyrelsen, for deres mangeårige arbejde i bestyrelsen. Sammen med de øvrige der ikke var på valg har afdelingen pt. en fuldtallig bestyrelse.

Som en del af generalforsamlingen gennemgik webmaster Peter Steg hvordan man finder vores ture efter at VandreLiv er blevet digital, og fra styrelsen havde vi besøg af Arne Kopp Sørensen der fortalte om DVL version 2 – Det fremtidige DVL.
Efter frokost blev der også plads til en kort vandretur rundt i Felsted ved turleder Helga Mikkelsen.
Birte og Peter Steg holdt et foredrag om deres kulturrejse til Georgien i 2019.

Nu må vi ikke glemme at tage på vandretur.

Torsdag den 14. marts 2024 har turlederne Birte og Peter Steg arrangeret en tur ved Hatsted og Husum med besøg på Kunstcenteret Mikkelberg.
Se turen her>>

Søndag den 17. marts 2024 har turlederne Birgitte og Bent Sørensen arrangeret en tur gennem Aabenraa by og skovene omkring.
Se turen her>>

Mandag den 18. marts 2024 har turleder Christine Riis arrangeret en historisk vandring i Sønderborg, hvor Rene Rasmussen fortælle om begivenheder ved 1. verdenskrigs start og afslutning.
Se turen her>>

Søndag den 24. marts 2024 har turlederne Helga Mikkelsen og Hanne Kjeldbjerg arrangeret en tur ved Aabenraa / Bodum / Dimen. Terrænet er varierende med små stigninger. Der vandres mest på grus og markveje. Der kan være noget smattet så husk fornuftigt fodtøj.
Se turen her>>

Hold din turkalender ajour

Nu finder du en komplet oversigt over alle vores ture for februar og marts her på hjemmesiden – To måneder forud.

Det er et mønster vi i afdelingen vil gøre alt for at holde. Derfor hold dig ajour med afdelingens ture her på hjemmesiden.
Det er især vigtigt efter at VandreLiv ikke mere kommer i trykt udgave, men kun digitalt og det uden turoversigt.
Læs mere om det digitale VandreLiv her>>

Nyhedsbrevet

Et mindre antal af medlemmerne af DVL Sønderjylland er ikke tilmeldt nyhedsbrevet.
Læs mere om vores nyhedsbrev her>>

Sværhedsgrader

Flere turledere i DVL Sønderjylland opgiver sværhedsgrader for deres vandreture.
Forstå sværhedsgrader her>>

Sådan får du en aftale om samkørsel

DVL Sønderjylland vil gøre det enkelt at arrangere samkørsel med andre medlemmer i dit nabolag, når du vil med på en vandretur i en anden del af landsdelen.

Derfor har foreningen oprettet en samkørselsgruppe på Google. Det kræver kun tre enkle trin at arrangere samkørsel.
Se hvordan>>

Vandreferie

Indtryk fra vores vandreferie "Læsø, perlen i Kattegat" i 2023.
Indtryk fra vores vandreferie “Læsø, perlen i Kattegat” i 2023.

Dansk Vandrelaug tilbyder vandreferier i Danmark og udlandet.
Ferierne er altid tilrettelagt af vandrere for vandrere, og man skal være medlem af DVL for at deltage. Også turledere i DVL Sønderjylland arrangerer vandreferier.

Den samlede oversigt.