Flensborg – Den florissante periode
Den florissante periode er betegnelsen på en højkonjunktur i sidste halvdel af 1700-tallet ca. 1775-1807. Højkonjunkturen havde et dobbelt grundlag. Dels en generel vækst i verdensøkonomien, dels europæiske storkrige, der også omfattede kolonierne og dermed oversøisk handel.
Den 3. oktober 1758 drog en 15-årige dreng fra Ellum ved Løgumkloster til Flensborg for at gå i købmandslære hos byens største vestindienreder. Drengen Andreas Christiansen blev dygtig i sit fag, og arbejdede sig op til den tids rigeste mand i Danmark.
Flensborg besidder den dag i dag flere minder fra den florissante periode. Handlen som f.eks. Andreas Christiansen bedrev gik på at fragte landbrugsvarer, teglsten og kobbervarer til romdestilleri til de danske vestindiske øer. Retur tobak, mahogni og ikke mindst råsukker.
Flensborg rederne blev aldrig rigtig en del af trekanthandlen, hvor sorte slaver fra Afrika indgik i sejladsen. Det skyldes at deres skibe var for små til slavetransport.
Myten om ridder Fleno
I midten af 1100-årene på Mågeøen, en lille ø i Slien ud for byen Slesvig, sad den mægtige jarl Knud Lavard i sin borg, Sankt Jørgensborg. Med hård hånd beskyttede han sit lands bønder og de købmænd der var på gennemrejse, mod ydre fjender og røvere i landet.
Knud Lavard beordrede ridderen Fleno, der kom fra Leck, til at flytte til Flensborg Fjord og bygge et slot, der siges at have stået på bakken over for Johanneskirken.
De fiskere der boede her skulle så adlyde ham. Købmænd og håndværkere slog sig hurtigt ned under slottets beskyttelse, og det nye sted fik navnet “Flensborg” efter dets grundlægger – Ridder Fleno, sådan siger myten.
Ridderens navn Fleno menes at være afledt af olddansk, for i det vandrige område ved Leck og omkring tårnborgen ”Leckhuus” voksede der langs åens bredder “flen”, siv eller tagrør – Flen Å er så blevet til Fleno.
De lidt mere kolde facts hæfter sig ved det olddanske navn Flens-aa-burgh som skrevet i skriftlige kilder første gang i 1284. På den tid blev navne afledt af f.eks. landskabet eller andre kendetegn. Så med andre ord hentyder det til borgen ved Flensåen – og byen har så fået navnet efter åen. Selve ordet Flens skal egentlig skrives i to, nemlig Fle-nes, hvor Fle ganske rigtigt er betegnelsen for siv eller tagrør, mens ”nes” er betegnelsen for et næs eller odde.
Flensborg bynavn betyder efter det sandsynligvis ”Borgen på odden ved udmundingen af åen”.
Flensborgs byporte
På Christian den 4.s tid havde Flensborg hele 14 officielle byporte. Blandt dem var der 4 hovedporte. Mod syd Rødeport vejen til Slesvig og Husum, mod nord Nørreport vejen mod Åbenrå og Sundeved, mod vest Friserport med de vestlige indfaldsveje og mod øst Johannesport med indfaldsvejene for anglerne.
Nørreport (tysk: Nordertor eller Norderpforte) er den eneste der er tilbage, og alene dens historie er noget broget. Mange af disse porte lå i vejen for den voksende trafik, og blev derfor fjernet bortset fra Nørreport. Her greb de preussiske myndigheder ind og fik den reddet. Måske skyldes det Nørreports symbolske betydning som handelsvej ud mod Flensborgs nordlige opland som Aabenraa, Haderslev og Sundeved med Sønderborg.
Kong Christian den 4.s valgsprog pryder Nørreport – Regna Firmat Pietas (dansk: Fromhed styrker rigerne). Valgsproget findes på samtidige bygninger og på kirkeinventar i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge og i Hertugdømmerne, ofte i forkortelsen R.F.P., der af eftertiden ironisk blev udlagt som ‘Riget fattes penge’.
Fattig som en kirkemus
“Alt, hvad jeg ejer, er pantsat; jeg er fattig som en kirkemus,” sådan skriver Fjodor Dostojevskij i værket “Spilleren”. Der er ikke muse-føde i kirkerne, kun åndelig føde – og derfor har mus, der besøger kirker, normalt ikke noget at spise. Det er her udtrykket om den stakkels kirkemus kommer fra. Og dog: nogle kirker har stadig deres helt specielle små gnavere siddende på ydersiden af kirken. Det gælder også St. Nikolai kirke i Flensborg.
Den lille fattige mus ”Paula” er at finde på et af kirkens nedløbsrør. Paula havde en forgænger ”Niko”, men den forsvandt i 2011. Efter en hurtig indsamling blandt borgerne kom der en ny mus i bronze, der under en musefest blev døbt ”Paula”.
Nørregade-kattene
Natten til tirsdag den 18. juni 2024 kom der en ny kat i Nørregade (tysk: Norderstrasse). Den anonyme kattemaler NM havde i nattens mulm og mørke malet katten tilegnet ”Petuhtanterne”.
Petuh er et kontaktsprog en blanding af højtysk, plattysk og sønderjysk. Ordets oprindelse kommer fra ”Partoutkarte”, dvs. en sæsonbillet til salondamperne på Flensborg Fjord. ”Petuh fahren” var omkring år 1900 populært blandt husmødre i Flensborg, de såkaldte ”Petuhtanten” som jævnligt mødtes om bord til kaffe og klönsnack (sladder).
Der findes stadig rester af petuh i Flensborgs by-jargon, f.eks. ”und”-konstruktioner som ”Das ist gut und haben ein Schirm wenn es regnen tut” eller brug af ord som nehrig (nærig), kräsen (kræsen) eller flütten (flytte).
Kunstneren NM har malet disse katte siden 2016, og i dag er der ca. 20 katte at finde i Nørregade. Byen Flensborg støtter hende i dette arbejde med penge fra puljen ”Din bymidte, dine ideer”, der er tilegnet projekter der øger Flensborgs attraktion. Lad dine børnebørn gå på skattejagt efter alle disse katte.
Byvandring i Flensborg
Der er flere vandringer rundt til Flensborgs seværdigheder:
Besøg Flensborgs huse opført i jugendstil
Gå langs kaptajnsruten – Folder
Gå langs kaptajnsruten – Kort
Besøg de forskelige idylliske baggårde
Gå på opdagelse i Flensborgs sukker – og rom historie
StadtRundUm vest
StadtRundUm øst
Cykelture rundt om Flensborg:
RadRundUm tur 1
RadRundtUm tur 2
RadRundUm tur 3
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.