Flensborg – Den florissante periode
Den florissante periode er betegnelsen på en højkonjunktur i sidste halvdel af 1700-tallet ca. 1775-1807. Højkonjunkturen havde et dobbelt grundlag. Dels en generel vækst i verdensøkonomien, dels europæiske storkrige, der også omfattede kolonierne og dermed oversøisk handel.
Den 3. oktober 1758 drog en 15-årige dreng fra Ellum til Flensborg for at gå i købmandslære hos byens største vestindienreder. Drengen Andreas Christiansen blev dygtig i sit fag, og arbejdede sig op til den tids rigeste mand i Danmark.
Flensborg besidder den dag i dag flere minder fra den florissante periode. Handlen som f.eks. Andreas Christiansen bedrev gik på at fragte landbrugsvarer, teglsten og kobbervarer til romdestilleri til de danske vestindiske øer. Retur tobak, mahogni og ikke mindst råsukker.
Flensborg rederne blev aldrig rigtig en del af trekanthandlen, hvor sorte slaver fra Afrika indgik i sejladsen. Det skyldes at deres skibe var for små til slavetransport.
Myten om ridder Fleno
I midten af 1100-årene på Mågeøen, en lille ø i Slien ud for byen Slesvig, sad den mægtige jarl Knud Lavard i sin borg, Sankt Jørgensborg. Med hård hånd beskyttede han sit lands bønder og de købmænd der var på gennemrejse, mod ydre fjender og røvere i landet.
Knud Lavard beordrede ridderen Fleno, der kom fra Leck, til at flytte til Flensborg Fjord og bygge et slot, der siges at have stået på bakken over for Johanneskirken.
De fiskere der boede her skulle så adlyde ham. Købmænd og håndværkere slog sig hurtigt ned under slottets beskyttelse, og det nye sted fik navnet “Flensborg” efter dets grundlægger – Ridder Fleno, sådan siger myten.
Ridderens navn Fleno menes at være afledt af olddansk, for i det vandrige område ved Leck og omkring tårnborgen ”Leckhuus” voksede der langs åens bredder “flen”, siv eller tagrør – Flen Å er så blevet til Fleno.
De lidt mere kolde facts hæfter sig ved det olddanske navn Flens-aa-burgh som skrevet i skriftlige kilder første gang i 1284. På den tid blev navne afledt af f.eks. landskabet eller andre kendetegn. Så med andre ord hentyder det til borgen ved Flensåen – og byen har så fået navnet efter åen. Selve ordet Flens skal egentlig skrives i to, nemlig Fle-nes, hvor Fle ganske rigtigt er betegnelsen for siv eller tagrør, mens ”nes” er betegnelsen for et næs eller odde.
Flensborg bynavn betyder efter det sandsynligvis ”Borgen på odden ved udmundingen af åen”.
Flensborgs byporte
På Christian den 4.s tid havde Flensborg hele 14 officielle byporte. Blandt dem var der 4 hovedporte. Mod syd Rødeport vejen til Slesvig og Husum, mod nord Nørreport vejen mod Åbenrå og Sundeved, mod vest Friserport med de vestlige indfaldsveje og mod øst Johannesport med indfaldsvejene for anglerne.
Nørreport (tysk: Nordertor eller Norderpforte) er den eneste der er tilbage, og alene dens historie er noget broget. Mange af disse porte lå i vejen for den voksende trafik, og blev derfor fjernet bortset fra Nørreport. Her greb de preussiske myndigheder ind og fik den reddet. Måske skyldes det Nørreports symbolske betydning som handelsvej ud mod Flensborgs nordlige opland som Aabenraa, Haderslev og Sundeved med Sønderborg.
Byvandring i Flensborg
Der er flere vandringer rundt til Flensborgs seværdigheder:
Besøg Flensborgs huse opført i jugendstil
Gå langs kaptajnsruten – Folder
Gå langs kaptajnsruten – Kort
Besøg de forskelige idylliske baggårde
Gå på opdagelse i Flensborgs sukker – og rom historie
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.