Kategori: Smukkest

Under DVL Sønderjyllands vandreture rundt i det Sønderjyske og Sydslesvigske landskab møder vi rigtig mange smukke steder.
DVL Sønderjylland giver dig her tips til et udvalg af disse mange steder der kan inspirere til et besøg.
Find flere billeder og information om stederne ved at klikke videre på de enkelte billeder eller overskrifter.

Få alle de smukke steder vist på interaktivt kort her.

Holnæs Nor – Naturreservatet ved Flensborg Fjord

Fra Flensborg kør ad B199 mod Lyksborg/Glücksburg og videre ud på halvøen Holnæs. For enden af vejen ude på halvøen er der en vendeplads og P-plads, her kan man starte på en rundtur langs stranden og tværs over halvøen. Holnæs er i dag et naturreservat på 400 hektar.

Hallig Oland – Den ældste af halligerne

Hallig Oland nås nemmest med skibet ”MS Rungholt” der sejler fra Schlüttsiel, men der må ikke være for meget vind og helst ikke fralandsvind, fordi ellers er der ikke vand nok i prilen (sejlrenden). Rundt om halligen går der en trampesti på 6 km. Den vandres nok bedst sammen med en overnatning på Oland.

Hallig Oland

Hauke-Haien Kog spisekammer for trækfugle

Hauke-Haien Kog ligger lidt syd for Dagebüll ad L191 landevejen. De mange P-pladser langs diget giver rig mulighed for at studere de mange andefugle fra bilen, men de opleves bedst på nært hold på en 11 km tur rundt på digerne langs det sydlige reservoire.

Slikgårde - Diget - Møllerne ved Hauke-Haien Kog

Hamburger Hallig ud foran Sönke-Nissen Kog

Hamburger Hallig nås efter ca. 1 times vandring fra diget ved Sönke-Nissen Kog ad låningsvejen. Halligen ligger 5 km ude foran diget, og på vejen derud møder man ”Fårebjerget” hvor Naturschutzbund Deutschland e.V. (NABU) har deres hus til fugleobservation – Altid et besøg værd.

Sönke-Nissen Kog

Husum slotspark forvandlet til et lilla tæppe

Ophavet til dette krokustæppe er uklart. Måske var det ”Gråbrødre” munkene der i 15. hundredetallet plantede dem på dette sted hvor deres kloster lå før slottet. Eller var det Hertuginde Maria Elisabeth (1610–1684) som boede på Husum slot der er ophavet. I dag har de formeret sig til over 5 millioner krokusløg.

Krokustæppe

Christinero ved Brødremenighedens Christiansfeld

Christinero ved Christiansfeld er en romatisk have anlagt af kammerherreinde Christina Friederica von Holstein sidst i 1700-tallet. Haven kaldte hun "Mine tanker". Christinero ligger ca. 2 km. udenfor byen Christiansfeld og ejes af Brødremenigheden.

Ålandet på Tinglev Hedeslette

Ålandet på Tinglev Hedeslette omkring Bylderup-Bov er her hvor Grønå har sit udspring, og hvor den mægtige Slogs ådal kan opleves. Herfra går stier ud på hedesletten med de store vider og de lange markveje. Start turen ved informationstavlen der hvor vejene Engvej og Surreroj i Bylderup mødes, og vandre den 20 km lange tur markeret ”Rød” ud i landskabet.

Sild/Sylt stedet for de kreative, de vilde og velhavende

Øens mangfoldige natur tiltrak i første omgang kunstnere, artister og skuespillere, derefter fulgte de vilde nudister Freikörperkultur (FKK) og meningsdannere. Med dem medierne der skrev om det dekadente og vilde liv på Sild. Siden med "Wirtschafts-wunder" (den økonomiske fremgang i Vesttyskland) kom de mange meget velhavende, tyske industrifamilier og købte fritidshuse.

Kruså tunneldal langs landegrænsen

Kruså tunneldal snor sig i en flot bue langs landegrænsen mellem Danmark og Tyskland. Landskabet kan opleves fra både dansk og tysk side henholdsvis Gendarmstien og Grenzroute/Ochsenweg.