Årets kanotur for Silkeborg afd. – Ry-Silkeborg TILMELDING

Vi gentager sidste års succes, med en dejlig kanotur fra Ry til Silkeborg, for de friske medlemmer af Silkeborg afdeling.

Mødested: Silkeborg station kl. 09:30. Toget mod Ry afgår fra stationen kl. 09:42 og ankommer 9:57, hvorefter vi går ned til Ry Kano, Kyhnsvej 20, 8680 Ry, hvor vi skal være kl. 10:10.

Tilmelding på sms til turleder Birgitte Persson på 27645535 senest d. 21. juli.
Betaling ved tilmelding på mobilpay: 200 kr.

Lad benene slappe af og armene gøre arbejdet. Vi skal ud og ro ca. 18 km. i kano fra Ry til Silkeborg.
Der skal sikkert lige lidt tilvænning til i starten; men så plejer det også at gå strygende. Vi plejer at finde ud af det, og er gode til at fordele os med en god makker i kanoen.
Det bliver en hyggelig dag med snak og grin, og en dag hvor man har rigelig tid til at sidde og se naturen glide forbi, og tid til at observere de andres måske mere kiksede manøvrer. Lidt dril kan nogen gange forekomme.
Vi plejer at gå i land efter behov, det har vi tid til. Der skal findes steder, hvor man kan træde af på naturens vegne, og vi kommer da forbi toiletvogne bl.a. på kanoovernatningssteder. Der skal også holdes spisepauser og kaffepauser på land, og hvis et ishus pludselig kommer i sigte, og stemningen plejer at jo være for det, skal vi naturligvis i land.
Vi starter i Ry bådehavn og følger Gudenåen gennem Birksø, herefter et langt stræk ad åen, igen på en smal strækning, derefter Rosvig ved Laven, og så kommer vi til Julsø og forbi Himmelbjerget. Derefter kommer vi forbi campingpladsen Skyttehuset ved Svejbæk Snævring, hvor vi holder pause.
Senere når vi Borre Sø ved Svejbæk og efter den et smalt stykke af Gudenåen, og forbi Ny Hattenæs. Overfor ligger Brillerne, og vi finder den lille halvt skjulte kanal ind, så vi kan udforske, hvad der sker derinde. Derefter Brassø og igen et langt smalt stykke ad Gudenåen, til vi kommer til afleveringsstedet for kanoerne lidt før Indelukket.
Herfra går vores vej lige forbi Indelukkets Spisested, hvor vi kan slå os ned, for vi trænger nok til noget at styrke os på, før vi begiver os ind i byen, og for nogles vedkommende til toget.

Praktiske oplysninger:
Vi forbeholder os naturligvis retten til at aflyse turen hvis vejret er imod os, mht. blæst (over 6-7 m/sek blæst) og kraftig heldagsregn.
Vi får udleveret redningsveste eller svømmeveste sammen med kanoerne.
Hav Jeres rygsæk med mad, vand og Kaffe/the, i en vandtæt plasticsæk, godt lukket med en knude.
Ved et ulige antal kan der være tre i en kano. I så fald skiftes vi.
Læs de gode råd på Ry kano hjemmeside: Planlæg din tur > gode råd.

Mødested på kort

Indlæser…