Brunkulslejerne i Søby

En tur tilbage til tiden efter 2. verdenskrig, hvor der blev gravet brunkul i området ved Søby. Vi ser hvordan man ved tilplantning har ændret naturen tilbage igen, men vi kommer også til Ørkenen, hvor det ser ud, som da man forlod området.

Turen starter ved rastepladsen ved Brunkulsvej. Vi starter med at følge landevejen, mens vi får en fantastisk udsigt ud over en række søer og hvor man kan se på farven, hvilke søer, hvor der stadig er rester af brunkul. Vi drejer fra, hvor der en række maskiner fra brunkulstiden og går ind i området ad en sti og et dige. Går forbi et par søer og kommer tilbage via en grusvej. Vi kommer til Elmers hus og går ind i lyngterrænet. Kommer forbi en gård og krydser en stor grusvej. Her går vi ind til Lange Sø og går rundt om den. Ved en rasteplads holder vi og får vores frokost.
Vi fortsætter rundt om søen, nedad grusvejen indtil vi kommer til en ny sø og på den anden side ligger et spektakulært, men naturligt højdedrag, kaldet Udsigten, og hvor der er en glimrende udsigt. Vi går over den udtørrede Søndersøby Bæk og går sydpå. Passerer et skovhuggersted og går op over Lavsbjerg og ind i skoven til vi kommer til landevejen. Her går vi ind i et område kaldet Ørkenen, hvor vi kan se, hvordan det så ud i området, da brunkulsgravningen ophørte. Af sikkerhedsgrunde går vi samme vej tilbage. Lidt op langs landevejen og så går det ellers igennem et spædende område ad markveje, skovveje og hjulspor. Undervejs får vi vores småkager.
Vi fortsætter gennem et spændende område kaldet Nørremosen ad markveje, skovveje og hjulspor indtil vi igen kommer tilbage til Brunkulsvej og bilerne.

BEMÆRK: Det er forbudt, at gå langs bredden af søerne, da man kan sætte en skred i gang. Bliv på hjulsporene i de kritiske områder. Vi har fået tilladelse af bl.a. Naturstyrelsen, men det er op til at selv at være vågne. Turen er på eget ansvar.
Gæster 30 kr.
Hunde må ikke medtages.

Mødested på kort

Indlæser…