Enebærodde og Hofmansgave

Søndagsturen går til Enebærodde og Hofmansgave på Nordfyn. Blå/4-5/17

Enebærodde er 6 km lang, op til 750 m bred, ca. 250 hektar og ejet af stiftelsen Hofmansgave.
Den afskærmer Odense Fjord fra Kattegat, er dannet af havaflejringer (strandvolde) af sten, grus og sand og levner kun en åbning ved Gabet mellem Enebærodden og Lodshuse på 400 m. Her blev verdens største containerskibe fra Lindø bugseret ud.

Vi passerer strandengene, som er et godt spisekammer for mange fugle, Charlottenlund, som er en løvskov plantet af Niels Hofman-Bang i starten af 1800-tallet og opkaldt efter sin kone Charlotte, Drejet – det smalleste sted, Heden, Skanser fra svenskekrigene i 1600-tallet, Fyrtårnet fra slutningen 1800-tallet, en fyrretræsplantage anlagt af Niels Erik Hofman-Bang i sidste halvdel af 1800-tallet, og sidst men ikke mindst godset Hofmansgave med ca. 350 malkekøer, en imponerende hovedbygning, en park med eksotiske oversøiske træer, Kartoffelmuseum og et museum, som udstiller skitser af en Hofman-Bang med en kunstnerisk åre.

Der bliver pause til formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe.

Fyret på Enebærodde

Type: Vandring Plus

Mødested på kort

Indlæser…