Falsterbo i forårshumør – TILMELDING.

Skanör-Falsterbo (Sveriges svar på Skagen) lokker altid vandrestøvlerne. Og hvad var det nu for noget med Bornholmerbåden og Falsterbo?
Sværhedsgrad: Grøn/4-5/21.

Det skal vi (også) opleve: Tvillingebyerne Skanör og Falsterbo, der ligger i Sydsveriges sydvestlige hjørne, er i dag stort set vokset sammen til en halvø. Husene her er små, skæve bindingsværkshuse i pastelfarver med naturen som nærmeste nabo. Området er kendetegnet ved fantastiske hvide badestrande, klitter, krystalklart vand, gourmetmad, hyggelige specialbutikker, gallerier og et helt særligt blødt og skandinavisk lys, der falder over det flade landskab.

Vi rejser med Skånetrafikken(Øresundstog + bus) til Höllviksstrand. Herfra klarer vandrestøvlerne transporten stort set syd om halvøen til FNF’s sælspottepunkt og videre frem til den nedlagte Skanör St. (i dag restaurant).

Vi rejser tilbage fra Skanör Centrum (bus + Øresundstog).

Max. 10 deltagere + 2 turledere.

3 pauser, tid og sted for pauserne er afhængig af vind og vejr på dagen.

Fra: Københavns Hovedbanegård ”Under uret” søndag 12.5.2024 kl. 7.45, rejsetid 1t20m. Kom præcis, vi venter ikke.

Til: Københavns Hovedbanegård kl. 18.15, senest kl. 18.45. (med forbehold for bus- & togforsinkelser)

Pris: Kr. 300 – kun for DVL-medlemmer

Turledere: Jørgen Rasmussen (2057 8982) & Erik Christiansen (2346 2460).

Fællestur: Nordsjælland & Lyngby

Tilmelding til Jørgen (joergen.r@gmail.com) fra søndag den 14.4.2024 kl. 10.00

Husk: Medlemsnummer, navn, mobil og email, skriv ”Falsterbo” i emnefeltet.

Når du har modtaget en email-kvittering (din deltagelse er mulig), så er din deltagelse først sikret når du derpå har overført kr. 300 til mobilepay 4058SS senest 24 timer efter email-kvittering er sendt til dig.

Indbetalingen refunderes ikke ved afbud, men du er meget velkommen til i givet fald at overdrage din deltagelse til et andet DVL-Medlem – overdragelsen meddeles så straks til Jørgen (joergen.r@gmail.com).

Link:

Øresundsbroen: Skanör-Falsterbo

GPX-fil (fra Outdooractive)

Kan du ikke deltage, så kan du her hente ruten og selv vandre turen, gerne med gæve vandrefæller.

Mødested på kort

Indlæser…