Frøkoncert ved Winderatter See

Winderatter See, Sydslesvig et mosaiklandskab med bondeskove, overdrev, enge, mose og ådal, hvor der på overdrevene er op til 70 vandhuller der er renoveret til særlig gunst for et utal af frøer bl.a. klokkefrøer og løvfrøer.

Det smukke overdrev ved Winderatter See, foto: Birte Steg
Det kræver en varm majdag for at opleve den sjældne klokkefrø kvække, derfor tjek hjemmesiden her inden du tager afsted i tilfælde af ændringer.

Klokkefrøen fik sit danske (og svenske) navn, da den svenske naturforsker Carl von Linné i 1749 hørte de store kor af klokkefrøer i det sydlige Skåne, og fandt at lyden mindede om fjerne kirkeklokker. I Danmark kaldes den også Peder Oxes frø fordi man mente, at den danske rigshofmester Peder Oxe skulle have udsat klokkefrøer fra Lorraine til sit gods Gisselfeld på Midtsjælland. Men klokkefrøen (Bombina bombina) findes ikke i Lorraine, så allerede af den grund er det usandsynligt.

Klokkefrøen fotograferet ved Winderatter See, foto: Peter Steg
Klokkefrøen har det særkende at den har hjerteformede pupiller i dens højtsiddende øjne – Det kan anes på vores foto ovenfor.

I år vil vi vandre i et 8-tal rundt i landskabet.

Mødested på kort

Indlæser…