Gudenåen og Vorup Enge – en rundtur

En tur rundt i Vorup Enge - plus en forlængelse ud til hvor Nørreåen møder Gudenåen.

Sværhed: Grøn/4-5/14

Vorup Enge var i flere tusinde år en del af Gudenåens indlandsdelta med mange småøer og oversvømmede engarealer langs åen. Men i en del år var engområdet afskåret fra åen med et dige, I 2003 blev diget fjernet og der blev genskabt et naturområde. Med lidt held kan vi se nogle af de mange fuglearter der holder til i området. Turen går også ud på vestsiden af motorvejen, hvor engarealet fortsat er afskåret fra Gudenåen med et dige.

Rundt om Vorup Enge

Husk noget at spise og drikke. Vi holder passende pauser – inklusiv en frokostpause.

Ankomst til Randers: Det er muligt at komme med offentlig transport fra Aarhus Rutebilstation. Afgang 8.30 med bus 118 til Randers Busterminal kl. 9.27. Retur til Aarhus 14.15. Tjek selv tider. Når du ankommer i bil er der gode gratis parkeringsmuligheder ved Brotoften. Ved afslutningen af turen kommer vi forbi Brotoften, så det er let at komme til bilen efter turen.

Gæster: Gæster er velkomne. Det koster 30 kr. som indbetales til DVL/Aarhus på Mobilepay 157768.

Mødested på kort

Indlæser…