Hallands Väderö – Tilmelding

Bustur til Torekov og sejltur fra Torekov til Väderöen. Vi går rundture i mindre grupper. Nogle strækninger er igennem terræn med klippeblokke så godt vandrefodtøj anbefales.

Turen er velegnet for familier med børn.

Husk gyldigt pas eller kørekort.

Vi kører i bus fra Hellerup station kl. 7.00. Tilslutning i Helsingør ved Scandlines bil-billetsalg (Færgevej 8) kl. 7.30. Hjemme igen ca. kl. 19.30. Pris: Medlemmer 450 kr. inkl. bus og færge.. Gæster: 500 kr. Børn u. 14 år halv pris. Betaling kontant eller mobile pay på turen. Tilmelding: Fra 1/5 på obertelsen1@outlook.dk eller på tlf. 6014 4625.

Hallands Väderös kyst med kig mod fastlandet, foto: Chr. Lauritzen

Den svenske klippeø i Kattegat lokker med sæler, fugle, klipper, strandenge, trampestier og spændende natur. Sejltur fra den lille fiskerby Torekov til Sandhamn – ca. 30 min. Vi går forskellige rundture i mindre grupper. Nogle strækninger er igennem terræn med klippeblokke så godt vandrefodtøj anbefales.

Egner sig godt som familietur med børn og er der mange børn tilmeldt, prøver vi at lave en tur særligt for børnene.

Husk evt. lidt svenske penge til køb i kiosken, betalingskort kan også bruges. Der er også fin badestrand. Husk badetøj, hvis du er til en dukkert.

Turen foregår i samarbejde med Københavns afd. Vi har samlet plads til 50 deltagere.

Stemningen på færgen til Hallands Väderö, foto: Chr. Lauritzen

Mødested på kort

Indlæser…