Lejre til Hvalsø

Vi går fra Lejre til Hvalsø i historiens fodspor: Istidslandskab, vikinger og middelalder.

Vi mødes på Hvalsø station, spor 2, kl. 9:40 og tager toget kl. 9:53 til Lejre station, hvor vi er kl. 9:58.

Fra Lejre følger vi på den første del af turen Skjoldungestien og Gudernes Stræde, hvor vi kommer forbi nogle af de spor, som vikingetidens og middelalderens mennesker har efterladt i landskabet. Senere på turen skal vi se, hvordan istidens landskab blev brugt i den tidlige industrialisering.

Vi går 4 – 4.5 km/time og holder et par pauser undervejs. Medbring derfor gerne en madpakke, en snack og drikkevarer til turen. Husk rejsekort til transporten med tog.

Vær opmærksom på, at der kan forekomme ændringer til starttiden, hvis togtiderne ændrer sig. Check derfor turbeskrivelsen, når datoen for turen nærmer sig.

Turen er gratis for medlemmer af DVL og koster 30 kr. for ikke-medlemmer.

Mødested på kort

Indlæser…