Løgstør og Frederik 7.s Kanal

Vi går gennem muslingebyen Løgstør og ser gadekunst og langs det imponerende bygningsværk Frederik d. 7.s Kanal. Grøn/4-5/14.

Havnebyen Løgstør ved Limfjorden er kendt for sit muslingefiskeri. Vi starter langs havnen, hvor kunsten er inspireret af dette erhverv. Gavlmalerier fortæller om byen og tilknytningen til fjorden.
Vi fortsætter langs den 4½ km lange Frederik d. 7's Kanal, som blev udgravet i 1850'erne for at sikre indsejling til Løgstør Havn, da sandbanker havde det med at blokere passagen.

På diget mellem kanalen og Limfjorden kan vi nyde udsigten i begge retninger. Ved Lendrup Huse vender vi og følger kanalen tilbage på modsatte side. Når vi nærmer os havnen, går vi ad stier hævet over byen og nyder udsigten over byens tage.

Turen er gratis for medlemmer af Dansk Vandrelaug. Øvrige betaler 30 kr.

Mødested på kort

Indlæser…