NYHED: Familietur til Tusindbenlandet ved Kulturcenter Mariehøj, Gl. Holte

Vi skal høre Kong Tusindbens eventyr, der foregår i det mægtige rige, der hedder Tusindbenlandet. Og under vejs følger vi Tusindbensruten og oplever mange sjove ting. Vi følges ad på hele turen og alle deltager i løjerne så godt de kan. Turen er et samarbejde med DVL København afd., så turleder Anita Garbers, tlf. 2035 2493, er også med på turen.

Er du mellem 3 og 10 år, så tag hele din familie med. Vi skal se stendiger, søer, bakker, træer, græsenge, æbleplantager og selvfølgelig også en legeplads. Men først skal vi igennem trætunneler og tælle kæmpe træer! Turen bliver måske på 4 km, hvis du løber meget rundt og frem og tilbage. Medbring gerne lidt at drikke undervejs.

Se links:

https://oplev.rudersdal.dk/tusindbenruten og

https://www.skoletjenesten.dk/sites/default/files/2018-02/Kong_Tusindbens_fortaeling%20pdf.pdf

Mødetid kl. 13:00 ved P-plads lige ved Kulturcenteret. Brug ev.t Bus 150S, 300S, 193 og 195, kort gå-afstand.

Mødested på kort

Indlæser…