På trampestier i landskabet omkring Stjær

Kom med på en tur ad små stier, hvor vi vandrer gennem bølgende bakker, marker og skove.

Sværhed: Blå/4-5/18

Turen: Denne tur er en kombination af turen "Tåstruplandet rundt" og de mange trampestier omkring Stjær. Med start i Harlev vandrer vi gennem Lillering Skov og via Tåstrup Mose til Storring. Herfra videre gennem Præstegårdsskovene til Gammelgård Sø, hvor vi vender om og går mod Stjær. Vi slutter af med en tur gennem Stjær Stenskov og ender igen i Harlev. Der er rigtig meget vegetation på stierne. Lange bukser anbefales, så du er beskyttet mod brændenælder og tidsler!

Læs mere om stierne ved Stjær: https://www.stjaer.net/oplev/

Husk noget at spise og drikke. Vi holder passende pauser – inklusiv en frokostpause.

Ankomst til Harlev: Offentlig transport. Vandreturen starter tæt ved busstoppestedet på Rødlundvej i Harlev (Rødlundvænget 37, Harlev).

Det er muligt at komme med bus 11 fra Park Allé/Rådhuset f.eks. afgang 8.48 eller 9.18. Tjek selv køreplan og tider. Når du ankommer i bil er der gode gratis parkeringsmuligheder ved DII Kompasset Rødlundvænget 37, hvor vi mødes.

Gæster: Hvis du ikke er medlem af Dansk Vandrelaug må du også deltage i turen. Når Aarhus afdelingen er arrangør, må du deltage gratis i 3 ture. Herefter håber vi, at du synes om vores ture og melder dig ind.

Mødested på kort

Indlæser…