Tur 1. Frederikssund-Gundsømagle med grill

I anledning af Vandrernes dag inviterer DVL, Roskilde afdeling til to flotte ture og fælles afslutning af dagen med pølser og brød i Gundsømagle. Tilmelding til Keld senest 25/9. Betaling på MobilPay 2043 4879. Kr 20 for 1 pølse med brød plus en øl eller vand. 30 kr for 2 pølser med brød plus en øl eller vand.

Velkommen til denne tur, hvor vi oplever naturen fra sin bedste side. Roskilde fjord med sit friske pust og blanke vand, store vidder med græs- og kornarealer langs fjorden, og Gulddysseskov som er en forholdsvis ung skov, men som har meget at byde på.

På turen kan man også beundre kulturens flotte formsprog i Kronprinsesse Marys bro, forskellige boligstile og hustage samt Hellig kors kirke.

Vi slutter turen med at møde den anden vandregruppe ved bålet kl. 17.00 og skåle for en god dag.

Terrænet er visse steder kuperet. Vi går primært på grusstier og med ca. 4 km i timen. Husk siddeunderlag.

Der går busser 358 og 217 fra Gundsømagle mod Roskilde og Veksø, og 600s ved Margretheskolen på Frederiksborgvej mod Roskilde eller C-linjen.

Vel mødt.

Mødested på kort

Indlæser…