Tur nr. 2: Hedebostien fra Roskilde til Tune

Hedebostien er en 23 km lang cykel og vandresti, som går fra Køge Bugt ved Trylleskoven til Roskilde. Oplev hele eller dele af Hedebostien gennem skønne landskaber på denne tur, der laves i samarbejde mellem flere turledere i DVL Roskilde. Alle med start i begge ender af stien og fælles kaffe/kage midtvejs i Tune. Husk rejsekort, da der er mulighed for at afkorte turen undervejs.

På denne tur vil der være mulighed for at gå en halv Hedebosti. Start på denne formiddagstur er ved Roskilde Station og turen ender i Tune. Hele turen byder på rester fra Tunestillingen, Hedeland, historier om Ammer fra Hedeboegnen, og Gullashbaroner, Hedelands vinterrasser og gennem det åbne land. Der er frokostpause undervejs og Kelds hjemmebagte kage til den medbragte kaffe ved ankomsten til Tune. Fra Tune kan man komme til Roskilde eller Hundige/Greve med bus 600s eller Hedehusene med bus 224, men man kan også vælge en af eftermiddagsturene, enten tilbage til start (Tur 4) eller videre på resten af stien til Karlslunde (Tur 3).

Turen er blandet på asfalt og stier og vi går med 4-4,5 km i timen.

Turen er gratis for medlemmer af DVL og koster kr. 30,00 for ikke-medlemmer.

Mødested på kort

Indlæser…