Vandretur i Skjoldungernes Land, Lejre og Lejre høstfestival 2024

Kom med på en dejlig rundtur i Skjoldungernes land og oplev derefter Lejre høstfestival.

Sæt kryds i kalenderen d. 14/09. I forbindelse med Lejres Høstfestival inviterer DVL, Roskilde til en 9 km rundtur i Skjoldungernes land.

Terrænet er kuperet, men både større børn og voksne er inviteret. Når turen er slut ca. 13.00 er der tid til at opleve festivalen på egen hånd. Der er gratis adgang til alle aktiviteter på festivalen.

Begivenheden foregår i området omkring kulturhuset Domus Felix, Bygade 20 i Lejre.

I skrivende stund er Festivalens program ikke klart endnu, men at dømme ud fra sidste års program vil der være værksteder, workshops og fortælleforestillinger for børn og unge sjæle, salg af økologiske varer, koncerter, lokalpolitisk møde, og meget mere.

Festivalen lukker 16.30.

Turen er gratis for medlemmer og koster 30 kr. for ikke-medlemmer.

Vel mødt.

Mødested på kort

Indlæser…