Walk’n’ Snork nr. 6: Stenderup Midtskov – sanketur langs Lillebælt
Walk’n’ Snork nr. 6: Stenderup Midtskov - sanketur langs Lillebælt
Walk’n’ Snork tema 2024: Ved vandet
Walk’n’ Snork koncept: På Walk’n’ Snork vil vi sanse, være i og bruge naturen både i dagtimerne og ved skumrings- og nattetide. Hver sæson har et overordnet tema, mens hver tur har sit eget. Fælles for turene er vandring, naturoplevelser, naturformidling, den gode fortælling, hyggeligt samvær, spændende mad over bål og overnatning i det fri.
Måned tema: Sommersankning og madlavning med Nina Sestoft og aftenvandring langs Lillebælt
Tidspunkt: lørdag den 6/7 kl 11 til søndag den 7/7 kl 10
Mødested: Parkering ved Naturstuen, Mørkholtvej, 6092 Sdr. Stenderup, 55.475718, 9.662113
Distance: 5 + 12 km
Sværhedsgrad: blå/4-5/17
Deltagerantal: min 12 / max 20
Overnatning:
Shelterplads til max 10 personer efter først-til-mølle-princippet ved tilmelding. Derefter teltning i eget telt
På denne Walk’n’ Snork har vi fantastiske Nina Sestoft som sankeguide på eftermiddagens vandretur, og turen adskiller sig fra det sædvanlige set up ved, at vi kombinerer vandre/sanketur med madlavningen, inden vi siger farvel til Nina igen. Efter tidlig aftensmad er der tid til at bade, slappe af, slå bene op, drikke en øl, eller hvad vi nu finder på inden aftenvandringen, som denne gang bliver en længere tur langs Lillebælt med mulighed for aftenbadning og kaffe med aftensnacks.
Sanketur:
Efter spiste madpakker på stranden mødes vi med Nina kl 13. Medbring gerne sankekurv, kniv og saks. Evt håndklæde, hvis nogen skal i vandet efter tang. Gruppen inddeles i hold, og hver gruppe får hver især til opgave at lave en særlig del af den fælles aftenmenu. Vi går fælles på sanketur, gennem skov og krat, urtehave og strandkant. Nina vil undervejs fortælle om urterne, og grupperne kan tage stilling til, hvilke der er relevante for netop deres mad. Vi går sammen hjem og komponerer frit – efter en overordnet hovedplan.
Nina skriver om sig selv:
”Naturen har altid været min største passion. At vandre i naturen, kommunikere med den, sanse den og ret og slet at være hel og hjemme i mig. At sanse og være skabende har ligeledes altid været en helt naturlig del af det at være menneske og udtrykke sig. Igennem lyd og bevægelse, at skabe med mine hænder, har poesien, billederne, sangene, dansene, skulpturerne, kjolerne, trøjerne blomsterbuketterne etc. fundet vej. Noget er blevet til, skabt i forunderlige processer, fyldt med liv, frustrationer og åbenbaringer og hvad der nu ellers hører til i det at bevæge sig det ukendte land.
Helt konkret er jeg uddannet folkeskolelærer, naturvejleder, kst terapeut, klangterapeut, og healingsmassør og samtaleterapeut med speciale i intuition og drømmetydning. Samt et utal af kurser, foredrag rejser og studier i den spirituelle genre. En rejse som aldrig ender."
Program:
Lørdag 6/7 2024:
Kl 11 Velkommen på Shelterpladsen i Stenderup Midtskov
Turledere er på pladsen fra kl. 11
Kl 12 Vi spiser madpakker ved vandet
kl 13 Sanketur i naturens forrådskammer samt madlavning med Nina Seestoft i bålhytten og i Ninas værksted i den gamle skovridderbygning. Vi drikker eftermiddagskaffe som det passer ind
Kl 17 Aftensmad
Kl 18 Slå benene op / stræk rykken / en svømmetur i Lilllebælt …
Aften Aftenvandring langs Lillebælt i sommernatten med aftenbadning og aftenkaffe.
Mulighed for at korte turen af ved badestedet ved kørsel i egne bil
Søndag 7/7 2024
Når vi vågner Bål-brunch med æg, pølser, bacon og brød
Kl 10 Efter oprydning – på gensyn
Bemærk – alle tider er cirka-tider, for vi vil ikke have travlt – vi vil nyde det!
Overnatning:
Vi sover i shelter eller eget telt ved siden af. Der er ikke særlige krav til udstyr, så har du ikke et underlag og en sovepose, kan en dyne og en fold-ud-madras fra Netto gøre det – alle kan være med.
OBS: der er plads til 10 personer i shelteren efter først til mølle-princippet. Derudover fri teltning
Medbring:
Spisegrej: flad og dyb tallerken, kniv, gaffel, ske og kop/krus/glas
Sovegrej: underlag/madras, sovepose/dyne, tandbørste mm. Evt. Pandelampe eller lommelygte
Sankegrej: lille skarp kniv/sankekniv, lille kurv eller stofnet
Forplejning: Madpakke, eftermiddagskaffe til lørdag og drikkevare til eget forbrug
Evt andet grej: campingstol (der er bord-bænkeplads til alle)
Turledere medbringer bål- og madlavnings-grej
Toiletforhold: muldtoilet med udsigt over mark og eng, hvis man lader døren stå åben 😉
Tilmelding:
Tilmelding sker ved mail til kaisers@profibermail.dk ved samtidig indbetaling af 100kr per person til mobile pay box 8391ZT.
Tilmelding senest 30/6 og kun ved evt afbud inden 1/7 refunderes det indbetalte beløb
Er der flere tilmeldte end 20, oprettes en afbudsliste – henvendelse til turleder, Britta Kaiser, på 52159426.
Ifbm tilmelding accepterer man, at adresse og mobilnumre deles i en lukket Walk’n Snork-gruppe med henblik på fælleskørsel med opsamling ved fx tog eller bus.
Pris: 100kr per person
Inkluderet i prisen: Shelter, grej og brænde, aftens- og morgenmad, varme drikke til ophold på shelterpladsen, dags-vandring med DVL-guide og sanke-guide
Ikke inkluderet i prisen: frokost og eftermiddagskaffe lørdag, drikkevarer ud over varme drikke.
Praktiske oplysninger
Evt spørgsmål, kontakt turlederne:
Britta Kaiser: 52159426
Martin Kaiser: 31958081
Mail: kaisers@profibermail.dk
Det er ikke muligt at have hund med
Vejvisning:
Parkering ved Naturstuen, Mørkholtvej, 6092 Sdr. Stenderup, 55.475718, 9.662113
Nyttige tips:
https://www.xn--sjlognatur-e6a.dk/om%20mig.htm
https://udinaturen.dk/shelter/4984
https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/trekantsomraadet/stenderupskovene/praktisk
https://www.oplevkolding.dk/facilitet/loverodde-strand
Vil du vide mere …
Når man nærmer sig Stenderup-skovene, afslører gårdenes størrelse, at her ligger noget af den fedeste muldjord i Danmark. Store 4-længede gårde er der mange af, og de står i kontrast til de små landarbejderboliger, der på rad og række ligger klos op ad de smalle landeveje.
Der har ikke altid været landbrug i området. Den store Farrisskov strakte sig oprindeligt som et bredt skovbælte tværs over Jylland og dækkede en stor del af Stenderup-halvøen. I middelalderen blev en del af skovene ryddet for at give plads til landbrugsjord. Den danske konge ejede store dele af området, og bønderne var fæstebønder, der blandt andet skulle arbejde på de kongelige hørgårde i skovene. Efter reformationen i 1536 – hvor kirkens jordbesiddelser blev overtaget af kongen – blev der foretaget mageskifte med adelen for at skabe mere rentable, sammenhængende områder. Kong Frederik 2. byttede sig til vildtbaner – herunder Koldinghus Vildtbane – og fik på den måde et sammenhængende jagtdistrikt i Stenderup-skovene.
Dermed var det også slut med herremænd i området, og alle fæstebønder skulle betale en årlig afgift direkte til kongen.
Med den fede landbrugsjord var det en forholdsvis lav afgift til kongen, og bønderne havde endda ret til at lade deres kvæg og svin gå frit i kongens skove, hvor dyrene kunne spise sig fede i nødder og olden. Underskoven blev holdt så kraftigt nede, at der efterhånden ikke kom nye træer, og i 1788 blev bøndernes ret til græsning i skovene fjernet. Til gengæld fik bønderne den 481 hektar store Stenderup Skov, som blev ryddet til landbrugsjord. Det er nu området mellem Midtskov og Sønderskov, og det er i dag et fredet område. I slutningen af 1700-tallet var mange bønder i stand til at købe deres gårde fri af kongen.
Fortidens spor beskyttet af skovene.
Gennem århundrederne har stadigt tungere landbrugsredskaber og maskiner slettet de fleste spor fra oldtiden. Naturbeskyttelsesloven kom i 1917, og det var faktisk først ved en stramning af loven i 1937, at der kom en effektiv beskyttelse af oldtidsminderne. Men skovene – som fx Stenderup-skovene – har medvirket til at konservere landskabet og dermed også mange oldtidsminder.
Mest bemærkelsesværdig er langdyssen i Midtskov, som er resterne af en gravhøj fra bondestenalderen (4000-1700 f. Kr.), hvor de første danske bønder begyndte at opdyrke landet. Den 21 meter lange og 10 meter brede langdysse blev restaureret i 1942.
I skoven syd for langdyssen kan man ane et svagt og regelmæssigt bølgende landskab. Det er højryggede agre, som er et levn fra den måde, bønderne pløjede jorden på fra ca. år 1100 til 1800. Med muldfjælsploven kunne de vende tørven, hvor de tidligere blot havde ridset i overfladen. Jorden blev pløjet ind mod midten fra begge sider, og det efterlod et lavtliggende stykke på begge sider af agrene, som fungerede næsten som dræn. Agrene gav bedre betingelser for forskellige afgrøder – afhængig af afgrødernes behov for den tørreste jord på toppen eller den fugtigste jord ved agerrenderne.
Den Sorte Død
Stenderup-halvøen blev hårdt ramt af pest i 1658-59. Formentlig kom sygdommen med de svenske tropper fra Polen. Da den danske konge, Frederik 3., sendte Sverige en krigserklæring, ledte den svenske konge, Karl 10. Gustav, tropperne op gennem Jylland og over isen til Fyn i 1658. I områderne omkring Kongeåen døde over halvdelen af befolkningen, og det menes at mellem 20 og 33 pct. af befolkningen fra Flensborg i syd til Horsens i nord døde af pesten.
Middelalderens voldsteder
Stenderup-skovene har mange levn fra små borge og voldsteder, der især blev bygget i middelalderen (år 1050-1536). Blandt de mest bemærkelsesværdige er Borgsted Bakke (5 på kortet) i Nørreskov, Skansen i Midtskov og Husvold i Sønderskov. Alle ligger de tæt på Lillebælt, der lige som Storebælt og Øresund var vigtige for sejladsen til og fra Østersøen.
Man ved ikke meget om voldstederne, og på et tidspunkt troede man, at det var røverborge. Nu hælder man mere til den teori, at det var private borge, som faktisk skulle sikre en slags lov og orden i perioder, hvor kongemagten var svag. Husvold stammer muligvis helt tilbage fra jernalderen (år 400-800).
Træbensskoven
Efter den tragiske krig mod tyskerne i 1864 var der et stort behov for proteser til soldater, som havde mistet et ben i krigen.
Efterspørgslen var så stor, at der var mangel på lindetræ, som gav den bedste kvalitet træben. Derfor besluttede staten at plante en skov af lindetræer, hvis man igen kom i samme situation. Den blev plantet i Sønderskov lidt syd for Lyngmosen. Den dag i dag er der en bevoksning af lindetræer nord for skovvejen Strandlinje, hvor den krydser Midtlinje.
Turisterne kommer
Bygningen af en særdeles smuk sommer-pavillon ved Løveroddde i 1896 blev for alvor startskuddet til Stenderup-skovene som en turistattraktion. Pavillonen lignede næsten et strandhotel med sprossede panorama-vinduer til alle sider. Dengang klædte man sig fint på, inden man tog med fjordbåden fra Kolding Havn for at komme på skovtur til Løverodde. På et tidspunkt var der daglige afgange med fjordbåde fra Kolding til Løverodde, men også videre til Fænø og Kongebrogården ved Middelfart.
