Kultur- og vandreferie i Stockholm – FULDTEGNET!

DVL Gentofte tilbyder for tredje år i træk en vandreferie til Stockholm - Nordens Venedig. Se det opdaterede program på:

www.dvl.dk/gentofte under ture til Sverige.

Transport til Stockholm:

Udrejse den 18.7.24

Vi rejser sammen med hurtigtog (snabb-tåg) fra København H til Stockholm C om morgenen. Hvis det er muligt, tager vi et direkte tog fra København, og hvis ikke, skal vi skifte tog en enkelt gang på Malmö C.

Afg. Köpenhamn H til Stockholm den 18 juli kl. 08.17, ankomst kl. 13.34

 

Hjemrejse den 22.7.24

Afg. Stockholm C til Köpenhamn H den 22 juli kl. 15.21, ankomst kl. 20.33

Der kan købes mad og drikkevarer i togets Bistro.

Logi:

Indkvartering på Långholmen, Långholmsmuren 20, 117 33 Stockholm

Hotellet er et tidligere fængsel, som nu består af moderne værelser med privat dusch & WC. Håndklæder, sengetøj, rengøring og morgenmad er inkluderet i prisen.

Hotellet ligger på en ø i et smukt naturområde og er samtidig meget centralt placeret i Stockholm.

T-stationen Hornstull ligger 10-15 minutters gang fra hotellet.

Der er mulighed for at bade fra Långholmens Strandbad, som ligger et par minutters gang fra hotellet, så husk badetøjet! Der er kiosk, udendørsbruser og toiletter ved strandbadet. Læs mere om bademuligheder i Stockholm her: Hitta badplats – Stockholms stad 

 

Dag 1 – torsdag den 18.7.24:

Efter ankomsten til Stockholm Centralstation går vi til Tunnelbanan, hvor vi tager tog til Hornstull station. Derfra går vi til vores logi på Långholmen og indkvarterer os på hotellet.

Herefter går vi på opdagelse i den charmerende og historiske bydel Söder. Vi starter med at gå til Stockholms højeste punkt: Skinnarviksberget, hvorfra der er smuk udsigt over byen. Derefter går vi via Mariaberget og Monteliusvägen, gennem dele af det litterære Stockholm, hvor vi nyder den fantastiske udsigt ind over Kungsholmen, Skeppsholmen, Djurgården og Gamla Stan.

Vi skal gå i de svenske nationalskjalde, Carl Michael Bellman, Cornelis Vreeswijk, Evert Taube og Ulf Lundells, fodspor. Digteren Bellman blev født i den gustavianske æra i 1740 på Södermalm og voksede op på Bellmansgatan, som vi går forbi på dagens tur. Vi nyder udsigten fra Fjällgatan og kikker på de mange velbevarede træhuse fra 1700-tallet, inden vi går retur via Söder Mälarstrand til Långholmen, hvor de friske måske kan nå en dukkert.

Der er mulighed for at spise middag sammen på vikingerestauranten Aifur.

 

Dag 2 – fredag den 19.7.24

Rundt på Djurgården

Sejltur til Djurgården. Vi kører med sporvogn til Blokhusudden og vandrer til Waldemarsudden, hvor vi gør holdt på den charmerende udendørscafé Ektorpet. Senere besøger vi Vikingemuseet for at lære lidt om livet på vikingernes tid.

Vi sejler derefter til Skeppsholmen, hvor dem der vil, spiser på Torpedoverkstan for egen regning.

Herefter går vi til Moderna Museet og kikker på de spektakulære udstillinger om moderne kunst og arkitektur.

 

Dag 3 – lørdag den 20.7.24

I dag udforsker vi en fredfyldt del af det centrale Stockholm.

Turen går fra vores hotel via den imponerende bro Västerbron til kongernes ø ”Kungsholmen”, hvor vi går en runde på ca. 9 km. Vi følger vandet det meste af vejen.

Frokosten kan indtages på Genuin Konditori. Vi besøger Stadshuset, Stockholms ikoniske vartegn.

Herefter tager vi en rundtur på Gamla Stan og her besøger vi Storkyrkan – Stockholms Domkirke.

Aftensmaden indtages på en stemningsfuld restaurant kaldet Långholmens Wärdshus. Restauranten er tilknyttet vores hotel og middagen er inkluderet i rejsens pris.

  

Dag 4 – søndag den 21.7.24

Vi går via broen fra Långholmen og til Kungsholmen og videre til Klara Mälarstrand og tager en flot sejltur med Strömma-båden til Birka, hvor vi skal gå på opdagelse i den svenske vikingetid.

På Birka skal vi se en rekonstrueret vikingelandsby, besøge vikingemuseet og de arkæologiske udgravninger med en lokal guide. Vi går også rundt i de naturskønne omgivelser inden vi sejler tilbage igen.

Vi tager på en rundtur i det centrale Stockholm. Vi besøger Riddarholmen, hvor vi kikker på Riddarholmskyrkan og statuen af Stockholms grundlægger Birger Jarl.

Birger jerl, þen wise man.
Han loot Stockholms stad at byggia
‘med digert with oc mykin hyggia,
eþ fagerþ hus ok en goðan stað
alla leð swa gjort som han bað…”

 

Dag 5 – mandag den 22.7.24

Vi går fra Långholmen og til Hornstull, hvorfra vi tager toget til Mälarens strand og starter en pittoresk tur langs vandet med mulighed for badning. Vi spiser frokost på Café Lyran.

Endelig tager vi toget til Hornstull og vi vandrer videre til Långholmen for at hente bagagen og derefter er der afgang til Stockholm C.

Programmet er vejledende.

Turlederne forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet.

 

Pris:

Pr. person 5200,- DKK i Dubbelcell Kompakt, 9 m²

En cell för två personer med smarta designlösningar. Sängen är 140 cm bred och 190 cm lång. Cellen har TV, dusch & WC, fällbart bord och en praktisk safetybox med eluttag samt fri WiFi.

eller

Pr. person 5400,- DKK i Enkelcell, 9 m²

Cellsynt fängslande boende: En riktig enkelcell med fräcka designlösningar med fängslande förtecken. Cellerna har TV, dusch & WC, bra arbetsytor och en praktisk safetybox med eluttag samt fri WiFi.

 

Prisen inkluderer tog København.Stockholm t/r, logi på Långholmen inkl. morgenmad, sejltur til Birka, guidet rundvisning samt entré til museet på Birka, entré til Vikingemuseet i Stockholm, fælles aftensmad lørdag samt frokost mandag. SL-lokaltrafik er ikke inkluderet.

Det samlede antal km for turen er max. 65 km.

Deltagerantal: 22 personer (inkl. 2 turledere)

Tilmelding fra 2. januar 2024

Tilmeldingsformular (klik her)

Tilmeldingen lukker, når der er 20 tilmeldte eller senest 28. februar 2024

Hvad er en vandreferie med Dansk Vandrelaug (Klik her)

DVL har en udvidet ansvarsforsikring til brug for uforudsete hændelser på vandreferier, som DVL selv arrangerer:

”Dansk ret skal regulere ethvert krav, der rejses overfor virksomheden og søgsmålet skal anlægges ved dansk domstol eller ved voldgift i Danmark”.

Du bør tilmelde dig Danskerlisten og hente app’en Rejseklar, når du er i udlandet – for din sikkerheds skyld. Det tager kun 2 minutter! https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/danskerliste_um-rejseklar-app

Vores gule sygesikringskort gælder kun inden for Danmarks grænser. Husk dit blå sygesikringsbevis.

 

 

Turledere:

Vibeke Bjerregaard & Erik Olsen, Gentofte DVL

Evt. spørgsmål rettes til gentofte.dvl@gmail.com

 

Links:

Fotosamling fra Stockholm – Facebookgruppen Stockholm

SMHI – Se dagens vejrudsigt her

Toa Sverige – hypermoderne toiletter i Stockholm

Mødested på kort

Indlæser…