Nyhed: En filosofisk og og naturskøn vandring i Espedalen

En filosofisk og naturskøn vandring - med Mikael Kamber og Ole Bertelsen.

Dette er en nyudviklet vandreferie i Espedalens smukke efterår, hvor vi kombinerer glæden ved at vandre med samtaler om livet og oplæg om, hvad det vil sige at være menneske.

Vandreturene ledes af Ole Bertelsen, turleder i Dansk Vandrelaug gennem 33 år. Mens dialoger og oplæg ledes af Mikael Kamber, der er TV-vært og forfatter til en række bøger om livsglæde og trivsel, herunder bestselleren ”Sur for en sikkerheds skyld” og vandrebogen ”Gå godt”.

Espedalen med Jotunheimen i baggrunden, foto: Arthur Bredli

Mikael Kamber, tlf. 3010 0102  

Ole Bertelsen, tlf. 6014 4625

Vandreferien har fået titlen ”Tankegang i de norske fjelde”, fordi tankerne i høj grad får lov til at folde sig ud i løbet af ugen: Hver dag får sit tema – lige fra Menneskets tobenede historie til Meningen med livet, og programmet kommer til at veksle mellem vandringer og udendørs oplæg og dialoger i Espedalens storslåede natur.

Samtidig bliver vandringen også en kulinarisk oplevelse. I løbet af ugen vil vi blive præsenteret for lokale specialiteter med base i Ruten Fjeldstue, der har et fremragende køkken.

Tilmelding starter: 15. maj kl. 18

Vi sejler med DFDS til Oslo, hvorfra en bus kører os direkte til fjeldstuen. Vi har fast tilholdssted på Ruten Fjellstue i Espedalen. På nogle af turene bliver vi transporteret ud til startstedet eller afhentet efter vandreturen.

Vandreturene vil være af 5 – 7 timers varighed og foregår med dagsturssæk.

Vandreturene kræver god kondition.

Der er informationsmøde og prøvetur søndag den 12. august – se programmet.

Pris: 13.900 kr. ved overnatning i dobbeltværelse. Prisen er begegnet ud fra kurs 65 for norske kroner. Der tages forbehold for større kursændringer.

Prisen inkluderer alle transporter, overnatning og alle måltider fra middag på ankomstdagen til morgenmad og madpakke på afrejsedagen.

Der er mulighed for tilkøb i henhold til prislisten nederst på tilmeldingsblanketten.

Alle priser er angivet pr. person.

Program – klik her.

Tilmeldingsblanket – klik her (Tilmeldingsformularen åbner 15. maj!)

Hvad er en vandreferie med Dansk Vandrelaug.

Mødested på kort

Indlæser…