Lyngen leverer ekstraordinært smukke vandreudsigter
Dansk Vandrelaugs Facebookgruppe er fyldt med skønne billeder af blomstrende lyng. Dværgbusken er virkelig god ved vores mange vandrende medlemmer i år, og det med god grund.
Sidste års voldsomme tørke kombineret med en våd og varm forsommer har forløst de violette blomsterhav. Den blomstrende lyng er samtidig godt nyt for insekter og krybdyr.
– Det er bare en stor naturoplevelse at se den lilla lyng så langt øjet rækker på de udstrakte hedearealer. Selv om lyngen ser overvældende ud på hederne, så trives andre arter af insekter, krybdyr, urter og laver også i hedens mosaiklandskab, siger skovfoged Hans Jensen, Naturstyrelsen Søhøjlandet.
Blomstrende lyng i plantage og hede
Lyngens blomstring topper lige i disse dage, og således så det ud i Stråsø Plantage, som Herning Afd. besøgte i tirsdags, hvor Marianne Bach har fotograferet:
Sdr. Vosborg Hede bød også på et flot syn torsdag, da Ringkøbing-Skjern Afd. tog på tur fra lejrpladsen ved Lystbækgård. Marie Andersen havde kamera med:
Lyng langs Hærvejen
Viborg og Aarhus Afdeling havde arrangeret en uges vandreferie langs hærvejen i sidste uge. De nød ligeledes lyngen i fulde drag, som Vibse Schultz her illustrerer.
Stanghede også i fuld flor
Jenny Hakanen havde efterspurgt gode lyng-udsigter i gruppen, og dem fik hun et hav af, som du kan lade dig inspirere af her. Selv valgte hun Stanghede uden for Viborg:
Skal du på lyngjagt i weekenden, så er det nemmest at finde vej til den blomstrende lyng i Jylland, fordi der er så meget af den. Men du kan også nyde udsigten på Vestfyn, Læsø, Bornholm og tre steder på Sjælland.
Naturstyrelsen har kortlagt, hvor du kan se masser af blomstrende lyng indtil udgangen af august:
Tag med på lyngture med DVL
Lyngens blomstringsperiode topper frem til udgangen af august, og der er stadig vandreture med fokus på lyngen tilbage på vandreprogrammet i det jyske.
Søndag den 25. august:
Vrads Sande, Hærvejen og Lille Hjøllund plantage
Tirsdag den 27. august:
Trehøje
Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage
Onsdag den 28. august:
Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage igen
Torsdag den 29. august: