Norge for krop og sjæl

En rejseberetning fra den norske ’Pilegrimsleden’ – en vandring fra Oslo til Trondheim delt i to og tilbagelagt sidste og forrige sommer. Hele pilgrimsruten er på ca. 640 km og kan gennemføres på en måned, hvis man er en rutineret vandrer. 

Krydser bæk på Pilegrimsleden Foto Dorthe Kristensen

Krydser bæk på Pilegrimsleden Foto Dorthe Kristensen

Af Dorthe Kristensen, DVL Kolding 

Da min norske veninde Ann Helen Haugsgjerd foreslog, at vi skulle gå denne tur, tænkte jeg først, at det ikke kunne lade sig gøre. De norske fjelde og det kolde nord! Og så os to voksne damer på 72 og 75 år. 

Men det er absolut muligt for alle i bare nogenlunde form at gå denne vandring. Og den kan varmt anbefales. 

Stor erfaring og bidt af langture 

Vi har tidligere gået pilgrimsvandringer i Frankrig og Spanien samt Hærvejen i Danmark. 

Vi er bidt af de lange vandringer over flere dage – i flot natur og med tid til refleksion. Hvor vi træder ind i et andet univers. Højt til himmels, vidt udsyn, nye erfaringer, åbenhed overfor omverden. Nysgerrig på livet. Anderledes hverdag. Det enkle liv. At tage tingene som de kommer. At forkaste nogle af sine forudfattede meninger/fordomme. At finde tilbage til hvad der er væsentligt. De gode samtaler om stort og småt og alt det andet, som der er skrevet tykke bøger om. 

Vandreruten er meget let tilgængelig og meget fint skiltet stort set overalt på ruten. Der er ikke mange vandrere på vejen. Helt anderledes end på caminoen i Spanien. 

Man går gennem de smukkeste landskaber og har mulighed for at stifte bekendtskab med den norske kultur og historie. 

Fra Hamar til Dovre 

I 2020 startede jeg fra Hamar (daglige togforbindelser fra Oslo). Min norske veninde tog hele ruten og startede i Oslo (Hellerudsletta) en uge tidligere. 

I udgangspunktet var vi enige om, at vi ikke ville forcere turen, men bruge den tid, der var nødvendig, henset til vores alder, helbredstilstand og generelle kondition. Det blev så til ca. 15 km dagligt (+/-). 

Turen må i øvrigt gennemføres i tidsrummet juni–august, og man skal være opmærksom på, at der kan være begrænsede åbningstider på overnatningssteder på ruten over Dovrefjell, bl.a. på grund af vejret. Det skifter hurtigt i 1.200 m o.h. 

I august 2020 gik vi i Gudbrandsdalen i ca. 24 grader og med de flotteste udsigter. En del af turen foregik i skov og gennem indhegnede mark- og engområder med køer, får og heste og langs Norges største sø, Mjøsa. Ruten gik en del op og ned, (0–500 m o.h.). 

Vi kom igennem en del småbyer og havde hverken problemer med indkøb eller overnatningsmuligheder. 

Vandringen sluttede ved Dovre på 500 m o.h., hvor landskabet skifter karakter til mere åbent fjeldområde, Dovrefjell, op mod 1.200 m o.h., hvor man bevæger sig ind i Nationalparken af samme navn. 

Fra Dovre til Trondheim 

August 2021 startede vi i Dovre og bevægede os op i 1.200 m højde i et behageligt vandrevejr – let blæsende, drivende skyer med sol ind i mellem og med udsigt ud over de sneklædte fjelde. 

De næste par dage gik vi i kanten af Dovrefjell, indtil vi igen kom ned i ca. 200-300 m o.h. på vejen ind mod Trondheim. 

Det er lidt mere tyndt med indkøbs- og overnatningsmuligheder, når man bevæger sig op i fjeldet. Men det er muligt at tilrettelægge dagsturene, så de basale behov bliver tilgodeset. Her er det digitale kort på pilegrimsleden.no en virkelig god hjælp. 

Særlige oplevelser 

Der er som nævnt gode overnatningsmuligheder undervejs på hele ruten: Campingpladser, hoteller, hytter og ikke mindst gamle fjeldgårde, som er indrettet til overnatninger, hvor nogle endda er med fuld forplejning. 

Man må ikke snyde sig selv for overnatning på disse fjeldgårde – det er en helt særlig oplevelse at bo i disse omgivelser. Jeg har lyst til at fremhæve følgende: Nordrumgård, Sygard Grytting, Budsjord, Fokstugu, Kongsvoll, Fjellstue, Meslo Herberge og Segard Hoel. 

En helt særlig oplevelse tilbydes på Jørundgård, lidt før Dovre. 

Gården eller rettere bostedet er opført i forbindelse med filmatiseringen af Sigrid Undsets bog om Kristin Lavransdatter, som foregår i middelalderen. Her kan man overnatte som dengang, og det kan være en kold fornøjelse. 

Desværre er de fleste kirker langs ruten lukkede for offentligheden – modsat her i Danmark. 

Men man finder altid vand og en bænk af hvile på. 

Vi kiggede indenfor i Eysteinkyrka og Meldal kirke, som var åbne. 

Synd at man ikke kan få lov til at få indblik i den kulturskat, som kirkerne er udtryk for. De norske kirker er imponerende i al deres enkelhed med tid til fordybelse og uden ydre distraherende glimmer. 

Turen afsluttes i Trondheim med Nidarosdomen som mål. Domkirken er en oplevelse i sig selv. Meget imponerende. Her holdes jævnligt pilgrimsmesse. 

I pilgrimsgården, der ligger ved siden af domkirken, får man sit Olavsbrev som bevis for udført vandring, og gården må besøges. Meget charmerende sted, hvor man også kan overnatte. Stedet har en fin lille cafe, hvor vi i øvrigt afsluttede vores vandring med en rejemad og et glas vin, efterfulgt af kaffe og kage. 

Gæstfrie nordmænd 

Dorthe Kristensen og Ann Helen Haugsgjerd i mål foran Nidarosdomen i Trondheim
Dorthe Kristensen og Ann Helen Haugsgjerd i mål foran Nidarosdomen i Trondheim

Jeg er afslutningsvis nødt til at berette om de helt enestående og venlige nordmænd, vi traf på vores vandring. 

Kirkegårdsgartneren i Ringsaker åbnede den smukke kirke for os. Den frivillige på Rennebu Bygde-museum viste os den fantastiske trækirke med den smukke altertavle. De frivillige på Skaun Bygdemuseum gav os en guidet rundvisning på trods af, at museet var lukket. 

De mange flinke værter på fjeldgårdene gjorde vores ophold til noget helt særligt. En fantastisk kvinde i Brumundal kørte os til vores bestemmelsessted, da vi ikke kunne nå at komme frem inden aften. 

Hjælp med bagagetransport på vanskelige strækninger. Og ikke mindst et norsk ægtepar, som vi mødte flere gange undervejs fra Dovre til Trondheim og som gavmildt delte ud af deres turmad og vin, gav kaffe på sengen og købte ind og lavede mad til os. 

Uforglemmelige minder om et samfund, hvor hjælpsomhed og omsorg for andre er en selvfølge.

Tips til turen 

Guidebogen Pilegrimsleden fra Oslo til Trondheim af Bjørn Ivar Voll og Ellen Rykkja Gilbert. 

Pilegrimsleden.no er et must. Kortet er let at navigere rundt i. 

Bagagetransport er mulig undervejs til meget varierende priser. 

Indkøbsmulighederne er svingende – især er ruten over fjeldet tyndt befolket og derfor uden de store muligheder. 

 

 

Emner