Marsklandskabet Ballum Enge

Ballum Enge er en af de smukkeste marsklandskaber i Sønderjylland. Her er ingen udsigtspunkter kun et stort panoramalandskab. Landskabet ligger mellem vejen over Rømødæmningen i nord og landsbyen Ballum i syd.

Møllerne i Ballum Enge

Tag turen ud til Markmandshuset – Sæt dig i solsiden af huset og nyd duften af græs, lyden af lærken over de lave enge, himlen og farverne og glæd dig over det enorme og åbne rum omkring dig.
Find de mange eksempler på ”lejgaf” i forbindelse med flugtdigerne til fårene når stormfloden kom.

Ballum enge er et godt sted at kikke efter fugle, også de små spurvefugle som her i engene har langt bedre betingelser end i det øvrige kulturlandskab. Det skyldes at mange af disse spurve er afhængige af varieret kost af ”ukrudtsfrø”. Her ser vi f.eks. Bomlærken og Gulspurven.

Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.

Se også: Flodlandskabet Ejder-Trene-Sorge