Margrethe søen i Gråsten skovene
Margrethe søen er den største af prinsessesøerne i Gråsten skovene. På engene ved søen blomstrer der hvert år omkring 1. juni i tusindvis af smukke orkidéer. Søen findes nemmest ved at køre ind ad Egedam fra Felstedvej nord for Gråsten.
Margrethe søen er den største af prinsessesøerne, de to andre er Anne Marie sø og Benedikte sø. De er alle tre kunstigt anlagt i 1931 som karpedamme. På engene syd for Margrethe søen blomstrer der Maj Gøgeurt og lidt senere Skov Gøgelilje. Maj Gøgeurt findes mange steder i landet, men ikke i så stort et antal som her ved søen.
Orkidéernes forunderlige verden
Orkidéen Maj Gøgeurt har ikke nogen nektar, så insekterne bliver hurtig trætte af at besøge dens blomster. Derfor har de udviklet en bestøvningsstrategi der skal sikre bestøvning med støvkøller der klæber sig på det besøgende insekts hoved, så bestøvning sker straks under næste besøg.
I skoven findes også orkidéen Skov Hullæbe. Denne orkidé har også en meget speciel bestøvningsstrategi, idet dens nektar indeholder alkohol der beruser det besøgende insekt. Det er insekterne selv der bringer svampesporer med til orkidéens blomster der så starter denne gæringsproces. Skov Hullæben kan stå i en større samling så selv større dyr som Rådyr elsker at æde disse berusende planter.
Af andre orkidéer man typisk møder langs skovveje er ud over Skov Hullæbe også Ægbladet Fliglæbe. Dens latinske navn er: Listera Ovata – Det latinske slægtsnavn “Listera” er afledt af navnet på den engelske læge og naturforsker Martin Lister. Artsnavnet “ovata” betyder “ægformet” og hentyder til bladenes form. Martin Lister (1639-1712) var britisk naturforsker med speciale i konkylier (skaller af muslinger og havsnegle).
Blomsterne hos Ægbladet Fliglæbe bestøves af mange forskellige insekter, f.eks. fluer, biller og hvepse. Insekterne lokkes af den svagt duftende nektar, som udskilles i en lille fordybning i den øverste del af læben. Bestøvningen foregår ved at insekterne lander på den nedre del af læben, her suger de nektar. Til sidst støder insekterne op til griffelstøtten, og her får de sig en overraskelse. For i samme øjeblik de rammer næbet (rostellum) “eksploderer” det, og insekterne får støvkøllerne på sig.
Eksplosionen er ganske vist meget svag, men nok til at insekterne flyver væk fra blomsten. Insekterne bliver dog ikke mere bange end, at de flyver til en ny blomst, hvor det naturligvis også kommer i kontakt med et støvfang.
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.
Se også: Det fremskudte dige ud for Højer