Stevning Skov på Als – En botanisk perle

Stevning Skov er en såkaldt stævningsskov. Stævning er en gammel alsisk driftsform, hvor træerne fældes hvert 10 - 15 år. Det giver meget lys til skovbunden, og derved en meget artsrig vegetation. Stevning Skov på Als findes ved at følge skiltningen til Sandvig fra landsbyen Stevning ved Guderup. Her ved Sandvig er der en lille P-plads og en sti ind i skoven.

Et tæppe af anemoner i blomst

Stevning skov på Als er en stævningskov. Stævningsskovenes ydelser var tidligere helt uundværlige i landbruget og husholdningen. I stævningsskoven hentedes brænde til komfuret, tækkekæppe og lægter til taget samt stokke og fletværk til de lerklinede vægge. Til haven havde man brug for humle- og bønnestager. Desuden kunne stævningsskovene levere materiale til alle redskabsdele, skafter, harver- rivetænder, tøndebånd m.v.
Stævningsdriften medfører en vekselvirkning mellem skovens og engens vækstbetingelser. En vekselvirkning som ofte resulterer i en artsrig og bevaringsværdig urteflora, som igen resulterer i at mange smådyr, insekter, fugle m.m. opsøger denne skovtype. Derfor er disse skove gode plantelokaliteter som f.eks. på Als – Stevning Skov, Brandsbøl Skov, Lusig Skov, småskovene ved Tandsholm og Sebbelev.

Tyndakset Gøgeurt

Tyndakset Gøgeurt er en orkide med grundstillede, ofte plettede blade, små omskedende stængelblade samt et aks af purpurrøde blomster. Støttebladene er meget små, hindeagtige og ligeledes purpurrøde. Den læbeformede krone består af seks blosterblade, hvoraf et er forsynet med en opadrettet spore. De to ydre, sidestillede blosterblade er udstående. Planten har to ovale rodknolde (men grav dem ikke op, arten er fredet).
Gøge­urternes testikelformede rodknolde er i ældre tid blevet anvendt som elskovsmiddel. Man behandlede med planter efter signaturlæren, som var ideen om, at Gud havde lagt synlige tegn i planterne for at vejlede menneskene i hvilke sygdomme de kunne kurere, dvs. planterne lignede de organer som de havde effekt på, f.eks. lungeurt mod lungesygdomme (bladene ligner lungevæv), vorterod mod vorter og hæmorider (pga. af de vortelignende rodknolde) osv.

Langt de fleste stævningsskove er private. Husk derfor at der gælder specielle adgangsregler.

Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.

Se også: De ranke bøge i Skelde Kobbelskov