Lyngheden med klimperne på Stensbæk – og Ballumbjerg hede

Lyngheden her er et sandflugtlandskab midt inde i Sønderjylland. Det er et resultat af brande, skovfældning og udpining af jorden. Vinden har fået frit spil til at flytte rundt på landskabet. Stensbæk - og Ballumbjerg hede kan fint kombineres med vandreture startende fra Goliaths Hoved.

Klimper på Stensbæk Hede

Klimper på Stensbæk Hede

Lyngtørv blev i bronzealderen ofte brugt til opbygning af gravhøje. Ved skiftet mellem bronze- og jernalderen (ca. 500 f.Kr.) bredte lyngen sig over forladte agre i Jyllands magre egne, og den jyske lynghede opstod. Ifølge sagnet skal lyngheden først for alvor have vundet terræn under ”den sorte død” mellem år 1347-1353, da landsbyerne stod næsten folketomme og de dyrkede marker ”sprang i lyng” (den sorte død var en pestpandemi). Siden hærgedes de store skove af rovhugst og vestenvinden skabte indsander (klitter) i det blottede land.
Frem til 1700-tallet bredte lyngheden sig ud over omtrent halvdelen af Jylland, derefter gik det retur til de få steder vi har i dag.

Når forholdende var de rette dannes der “klimper” – en række fladtoppede sandbakker med fugtige moser på toppen som her på Stensbæk hede.

Hedelyng har haft mange forskellige anvendelser – Foder, brændsel, strøelse (sengehalm), koste og børster osv. Vikingerne lærte sig at brygge øl på lyngblomster kogt i vand og forgæret med lynghonning. Den tradition fik de af irlænderne. Bryggeriet Ceres lavede denne lyng øl ved deres 100-års jubilæum i 1956 – Lyngtop.

Øjentrøst – Den er kendt som lægeplante hvor den blomstrende plante skulle styrke hjernen, stimulerer væskernes omløb; saften bruges til badning af øjenlågene – Det kan ikke anbefales i vore dage.

Bælte Gallowaykvæg fornøjer sig her på Ballumbjerg hede. Det fortælles at køer der græssede på lyng fik en særlig fed mælk!?

Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.

Se også: Åskov Hede – Klitlandskab midt i Sønderjylland