Drivvejen i Langenberger Forst – Et relikt fra studedriverne

Langenberger Forst er på ca. 1.000 ha, og dermed den største skov i Sydslesvig. Her er en strækning på 5 km bevaret af Drivvejen lige som den var for 150 år siden. Fra byen Leck/Læk går turen ud i skoven.

Drivvejen i Langenberger Forst

Drivvejen i Langenberger Forst

Fra det nordlige Jylland samledes studedriverne på den store Hærvej noget syd for Viborg. Lidt nord for Kongeåen (Foldingbro) fortsatte studedriverne videre ad Hærvejen mod Toldsted ved Hjordkær, mod Flensborg og Rendsborg. Andre studedrivere tog retning mod sydvest, mod Ribe, Tønder, Süderlügum, Leck, Bredstedt og Husum ad Drivvejen.

Studehandlerne opkøbte studene i tidligt forår, og fik dem drevet sydover til de vigtigste markedsdage i Husum. Det var den sidste torsdag i april og første i maj.
For hver ca. 50 stude var der 3 drivere, der gennemsnitlig gik 15-20 km om dagen. Desuden var der en ”foderskaffer” med, der gik forud for at sikre hø og græs til næste ophold.

Drivvejen på strækningen fra Leck/Læk til Enge var noget af det plagsomste for folk og fæ på vandringen. Som et bjerg lå de lyngdækkede klitter syd for Leck/Læk, og gennem en dyb slugt af fint sand snoede vejen sig mod den åbne marsk ved Enge. Kun få var dagene i året, hvor vestenvinden ikke drev sandet op ad Langenbergs høje sider, og gjorde det svært for folk at komme frem.
Det har hjemstavnsdigteren Klaus Groth den 4. januar 1841 fint beskrevet i kroen Petersburgs gæstebog således: Durch Schnee und Regen dem Wind entgegen ist Burschen Freude und Herzens Weide eller på dansk: Gennem sne og regn imod vinden er studentens glæde og hjertets fryd.

Storplettet Perlemorssommerfugl på Enge hede, den holder til på tørre sandede lokaliteter som f.eks. heder og klitter. Larven lever på violer f.eks. ager-violer. Bestanden er meget svingende, og kan optræde på træk fra syd.

Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.

Se også: Lyngheden med klimperne på Stensbæk – og Ballumbjerg hede