Frøslev Polde – Digteren Karsten Thomsens helle

Frøslev Lyngpolde er en smuk, kuperet hede med lyng- og græsklædte klitter i den østlige del af Frøslev plantage. Plantagen indeholder et væld af stier der fører en rundt i dette storslåede indsande. Start eventuelt turene fra museet Frøslevlejren.

Frøslev lyngpolde

Frøslev lyngpolde

I udkanten af Frøslev Polde står en mindesten over kroværten fra Frøslev kro og hjemstavnsdigteren Karsten Thomsen (1837-89). Hans indsats for danskheden var betydelig, da området her var under tysk styre. Hans mest kendte sang er nok – “Det er så kønt, det er så dejle”, men han søgte også inspiration i landskabet her på Frøslev Polde og skrev dette digt, der er gengivet på mindestenen:

Karsten Thomsens sange og digte er skrevet på Frøslevmålet, hvor stavemåden ikke altid afspejlede det ægte sønderjyske (æ sproch). Derfor blev bl.a. Karsten Thomsens tekster tilpasset eller normaliseret den traditionelle, lokale sønderjyske dialekt i de trykte værker.

Karsten Thomsen ejede Frøslev Kro der ligger midt i Frøslev syd for Padborg. I kroen findes der stadig stuer der stammer fra 1749, der dengang som i dag er omdrejningspunktet for områdets bryllupper, konfirmationer og festligheder lejligheder af enhver tænkelig slags. Overfor kroen ligger mindesmærket over sognet faldne i Den Store Krig 1914-18. På det tidspunkt hørte Frøslev til Hanved sogn der i dag ligger i Tyskland, her er også Karten Thomsens gravsted at finde på Hanved kirkegård.

I 1883 startede man tilplantning af Frøslev plantage betalt med franske krigsskadeserstatning fra krigen 1870-71, og senere i 1930’erne forsattes tilplantningen. Plantage er et udsøgt sted for svampejægere. Her findes et utal af svampe, både spiselige og giftige.

Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.

Se også: Drivvejen i Langenberger Forst – Et relikt fra studedriverne