Kongeåen – Grænse i århundreder
I den tidlige Danmarkshistorie hed åen ”Skotborg Å” med henvisning til borgen af samme navn ved Skodborg. På den tid i 1200-tallet tjente åen som grænse mellem hertugdømmet Slesvig og Nørrejylland. Senere blev åen toldgrænse, og skiftede i folkemunde navn til ”Kongeåen” med henvisning til tolden.
I tiden 1864 og frem til genforeningen i 1920 dannede Kongeåen grænse mellem Kongeriget Danmark og Det Tyske Kejserrige – Kongeågrænsen. I dag er der anlagt en sti langs åen – Kongeåstien. Den er afmærket med pæle som på samme måde som Kongeågrænsen var i starten efter 1864. Disse pæle blev langsomt udskiftet med grænsesten af granit.
Her ved Skibelund Krat, Københoved og Knagmøllen løber Kongeåstien fælles med Hærvejen.
Frihedsbroen – Her havde gårdejeren Hans Diderik Kloppenborg i Københoved oprindelig en træbro over Kongeåen, så han kunne komme til hans marker på nordsiden af åen. I 1870 byggede H.D. Kloppenborg huset ”Frihed” på den danske side af åen. Her kunne han hejse Dannebrog i frihed uden at tyskerne kunne forhindre ham i det. H.D. Kloppenborg var en svoren modstander af den politik, som tyskerne førte i Slesvig og lagde ikke skjul på det.
Skibelund Krat er et dansk samlingssted med udsigt til Kongeådalen og det tabte Sønderjylland. Allerede i 1869 blev det første mindesmærke afsløret, og omkring 1865-1870 blev den første pavillon bygget i Skibelund Krat.
Det mest kendte mindesmærke er ”Modersmålet” afsløret i 1903. Monumentet viser en kvindeskikkelse, der som en ædel kongebrud lægger sine velsignende hænder på digterens og historikerens hoveder.
Digteren er skolemanden, cand.theol. Edvard Lembcke (1815-1897), der fra 1850 var konrektor ved den nyoprettede Haderslev Latinskole.
Historikeren er den senere rigsarkivar A.D. Jørgensen (1840-1897), der var født i Gråsten og var lærer i Flensborg, inden han i 1864 blev fordrevet af tyskerne.
Kunstværkets mæcen, bankdirektør Axel Heide der oprindelig stammede fra Sønderjylland fik indhugget verslinjen: ”Hun lægger os på læben hvert godt og kraftigt ord”.
Knagmøllen
Kongeåens Knagmølle er en vandmølle med underfaldshjul opført i 1780. Primært brugt til kornmølle og stampemølle. Ordet ›knag‹ menes at stamme fra ordet knogler. Man knuste dyreknogler og spredte benmelet på markerne for at tilføre næring. Stampemøller havde flere funktioner som f.eks. klædevalkning eller til krudtfabrikation.
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.
Se også: Frøslev Polde – Hjemstavnsdigteren Karsten Thomsens helle