Geest Kog ved foden af Tøndermarsken
Her ved Jejsing Bakkeø indsnævres Tinglev Hedeslette mellem Tønder og Sønder Løgum. Her har smeltevandet fra sidste istids gletsjer fået fart på, og har derved skabt den smukke erosionsskrænt i Jejsing Bakkeø. Fra Jejsing Bjerg er der en storslået udsigt over Tinglev Hedeslette, Grønådalen og Geest Kog.
Geest Kog – Kog angiver, at der er tale om indvundet land; men da indvindingen går helt tilbage til 1500-tallet, kan det være svært at se de karakteristiske indvindingsspor i landskabet som f.eks. grøblerender. Geest Kog var tidligere ofte oversvømmet, men blev helt tørlagt sammen med Tøndermarsken. Ordet Kog har frisisk oprindelse som f.eks. østfrisisk ”kâch” eller nordfrisisk ”koog” og betyder et stykke inddiget marsk.
Tøndermarsken blev afvandet i årene 1925-1933 med etablering af Vindtved Kanal der forbinder Sønderåen med Grønåen, 106 km ådiger og 4 pumpestationer. Det endelige projekt blev startet efter mange års tilløb, mange forskellige projektforslag og store uenigheder. På det tidspunkt kom naturen til kort.
Maleren Emil Nolde
Kunstmaleren Emil Noldes barndomshjem lå ved Noldevej tæt på Grønåen i landsbyen Nolde. Hans Emil Hansen blev født den 7. august 1867. Hans Emil voksede op i en stor søskendeflok på 7 børn.
Emil Nolde er hans kunstnernavn som han tog til sig i 1904. I 1943 brændte gården, der var hans barndomshjem, ned og ikke genopført. Emil Nolde udtrykte sine inderste følelser til landskabets skyer, vind, hav og jord aggressivt i farver. Noldes stilart er ekspressionisme, men han var sin egen.
Nolde arbejdede for et alternativ afvandingsprojekt i Tøndermarsken, der ville beskytte naturen langt bedre, men det blev forkastet. På det tidspunkt boede Nolde sammen med hustruen Ada på ejendommen »Uttenwarf« syd for Møgeltønder. Han blev dog allerede i 1927 så træt af de store naturødelæggende indgreb, at han permanent flyttede til marsken ved Seebüll umiddelbart syd for grænsen.
En af de bedste og nuancerede tolkninger af Emil Nolde er at finde i Hans Jørgen Bonnichsens artikel fra bogen “Emil Nolde og Danmark”, udgivet af KUNSTEN i Ålborg. Gengivet i bladet Grænsen nr. 6 december 2009.
Grønåen har sit udspring ved Bylderup-Bov i et sammenløb af andre åer, og er en del af Sønderjyllands største vandløbssystem, Vidåsystemet, der afvander næsten 1/3 af Sønderjyllands areal.
Her i landskabet kan man møde flokke af Krondyr der er Danmarks største vildtlevende dyr. I foråret er det udenfor brunsttiden, og derfor ses der flokke med kun hinder. Udenfor brunsttiden går hjortene alene. Brunsttiden er i september-oktober måned. Der er store bestande af Krondyr i området her fra Frøslev Plantage og ned i Nordfrisland.
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.