Tønder – Byen på randen af marsken
Byen Tønder nævnes første gang i 1130 af den arabiske geograf Al-Idrisi. Han har beskrevet byen ”Tundira” som en ankerplads, beskyttet mod alle vinde og omgivet af bygninger. Oplev byen og omegnens landskab på Tønderstierne der en samling på 10 stier.
Ankerpladsen er i dag tørlagt, kun de enkelte gadenavne hentyder til Tønder som en havneby – Skibbroen, Skibbrogade, Spikergade og Uldgade.
I vikingetiden blev der drevet handel mellem Østersøen og Vesteuropa ad klassiske ruter gennem f.eks. Slien til Hedeby og videre til åen Trene i ly af Danevirke og ud til Nordsøen. Det kunne fint lade sig gøre med vikingernes skibe der ikke stak ret dybt i vandet.
Da vikingernes både blev afløst af det noget større skib Koggen blev det nødvendigt med egentlige vestlige ladepladser. Det udviklede byerne Husum, Tønder og Ribe der alle tre var konkurrenter om den trafik. I det lys skal Tønder ses som havneby ved Vidå deltaet. Byen havde også oprindelig en kogge i dens byvåben fra midten af 1200-tallet.
Havnen eller ankerpladsen led sit første tilbageslag i 1556 da inddigningen af marsken blev påbegyndt.
Gyderne
Med det middelalderlige stavnsystem udnyttede byen jorden til flest mulige huse – Stavn er en husparcel. I Tønder ses stavnsystemet som lange smalle grunde bebygget med tætliggende gavlhuse og baghuse til stalde og pakhuse. Gavlhuse er den dominerende middelalderlige bygningstype især i de nordtyske hansestæder. Typisk for gavlhusene var indretningen med længdeopdeling, hvor der ud mod gaden var en forstue med endnu en stue bagved køkkenet. Bagest i huset fine rum. Mod gaden kunne der til mange gavlhuse være tilføjet en karnap, her kunne man følge med i hvad der skete på gaden. Oplev denne byggestil i f.eks. Uldgade.
Torvet
Midt på torvet står ”Kagmanden”. Kag er byens skamstøtte (tysk: Kaak), og kendes fra en række nordeuropæiske byer. I middelalderen blev dødsstraffen eksekveret udenfor byen på galgebakken typisk ved hængning eller halshugning. Derimod blev de mildere straffe for f.eks. tyveri eller prostitution eksekveret på byens torv ved skamstøtten eller i gabestokken. Typisk skete det ved pisk af bøddelen (kagstrygning eller på tysk: kaakstreeken). På selve skamstøtten anbragte man i visse tilfælde en kagmand (tysk: kaakmann) – en udskåret træfigur, som skulle minde borgerne om at holde sig inden for lovens rammer.
Kloster Caféen, regnes som Tønders ældste hus. Dette prægtige sengotiske gavlhus, der kendes fra middelalderen, menes opført i 1520 som Gildehus for Tønders Kalendegilde. Kalendegilder var religiøse broderskaber, kendt siden 1200-tallet i bl.a. Tyskland, Nederlandene og Danmark. De bestod af præster og senere også lægmænd. Gildernes sammenkomster fandt sted den første dag i hver måned, deraf navnet, hvor der blev afholdt sjælemesser for afdøde gildebrødre samt indbyrdes hjælp og selskabeligt samvær. Bemærk husets rundbuede blændinger der er karakteristisk for stilen. Blænding er en flad murfordybning, der kan være anvendt i dekorativt øjemed eller for at spare på mursten kaldes derfor også for en ”Udsparing”.
Tønder Kristkirke
Kristkirkens tårn er fra omkring 1520. Spiret er ottekantet, uforholdsmæssigt højt med 47,5 m, og har et ganske specielt lanterneparti, der er opstået ved at udelade bræddebeklædningen på et stykke af spærene. Tårnet er ældst hvorimod kirken er opført i 1591-92 som en hallekirke dvs. med alle tre kirkeskibe under samme tag.
Isfuglen
Ved Bachmanns Møllesø eller Vidåen i byen kan man møde denne flyvende juvel – Isfuglen. Isfuglen har typisk to kuld i en sæson. Dens unger på reden har et karruselsystem der sikrer at føden bliver ligeligt fordelt mellem alle 5 – 7 unger dvs. hver gang den voksne fugl kommer med en fisk så er der en ny unge ud for indgangshullet.
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.
Se også: Bommerlund – Paradiset ved Gejl Å