Bommerlund – Paradiset ved Gejl Å

Hærvejen krydser Gejl Å her ved Bommerlund. Hvis den skulle følge vandskellet så skulle vejen slå en mægtig bue ind om Kværs og Tørsbøl. I Bommerlund plantage er der rig mulighed for at vandre på stier og skovveje.

Bommerlund mindesten

Mindesten over Bommerlund Kro

I tidligere tider dannede dalen omkring Gejl Å en stærk grøn kontrast mod de udstrakte lyngheder både nord og syd for ådalen. Lige her i denne grønne stribe ved Bommerlund har Hærvejen krydset åen i århundreder. Først som et vadested og sidenhen i kraft af en flot dobbeltbue kampestensbro. Paradiset kaldes stedet fordi når studedriverne kom hertil, så blev studene ført ind i lejefoldene og tog for sig af det grønne græs og de friske lyngtoppe. Alt imens gik studedriverne ind på Bommerlund kro og tog for sig af retterne der – Det rene paradis for alle.

Langs Hærvejen her ved Bommerlund kan velbevarede stendiger stadig opleves. Stendigerne fungerede som afgrænsning af lejefoldene til studene. Digerne adskiller i overført betydning ”Horn fra Korn”.

Mindestenen over Bommerlund Kro

Stenen er skænket af firmaet Dethleffsen i Flensborg, og rejst i 200 året hvor Bommerlund kroen blev kongeligt privilegeret med tilladelse til snapsebrænding – 27. juni 1760.

Begrebet “kongeligt privilegeret kro” stammer fra 1283, hvor kong Erik Klippinge besluttede, at der skulle oprettes kroer ved de såkaldte kongeveje, samt ved færgesteder. Dem kunne de kongelige benytte, når de rejste rundt i landet i embedes medfør.
Ved skæbnens ironi blev kong Erik Klippinge tre år senere myrdet i en lade i Finderup ved Viborg, hvor han måtte overnatte, fordi der ikke var en kro i nærheden.
Lidt over 100 år senere, i 1396, besluttede Dronning Margrethe den 1. ydermere, at der på de store veje i landet, skulle være en kro for hver 4. mil (ca. 30 km) og igen senere for hver 2. mil (ca 15 km).

Bommerlund kro ophørte som kro i 1881 hvor kroens 300 ha hedejord blev solgt til den preussiske stat. Den handel var betinget af at kroens bygninger var fjernet senest oktober 1884. Det er nu en del af Bommerlund plantage.

Bommerlund snapsen

Om Bommerlund snapsens oprindelse fortælles, at en fransk soldat i midten af 1700-tallet ankom syg og træt til kroen, uden penge eller andre værdier. Alligevel fik han en god behandling af værten Peter Schwennesen, og som tak for hans gæstfrihed forærede han ham opskriften på en snaps. I opskriften indgår bl.a. anis, som giver Bommerlund snapsen sin særlige smag. Peter Schwennesen begyndte produktionen af snapsen i 1760.
Da Peter Schwennesen dør overgår opskriften til Marcus Bendixen Møller. Hans søn igen flytter først snapsebrænderiet til Søgård og senere i 1886 til købmandsgården, Norderstrasse 86 i Flensborg.
I 1911 sælger enken opskriften for 40.000 guldmark til firmaet Dethleffsen i Flensborg. Firmaet Dethleffsen fremstiller snapsen indtil 1997, og fra år 2000 af firmaet Berentzen, Haselünne i det sydvestlige Niedersachsen.

I tidligere tider her i lokalområdet blev Bommerlund snapsen serveret ved at overhælde en blomme i et glas. Med en lille gaffel stikkes der huller på blommen så spiritussen trækker ind i blommen. Snapsen drikkes og den spiritusmættede blomme spises med stor nydelse.

Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.

Se også: Helgoland – Øen søfarerne sejlede uden om