Ejdersted – Med de 57 koge
Ejdersted kaldes denne sydligste store halvø, nord for floden Ejderen, Danmarks gamle grænseflod. Her hvor Ejderen løber ud i Vadehavet lå der oprindelig et væld af små øer. De er i dag inddæmmet i et stort landskab af 57 koge fordelt mellem en række frisiske storbønder.
Allerede for over 1.000 år siden er mennesket begyndt på byggeriet af diger her. De første kendte årstal er fra år 897, og det blev Poppenbüll -, Johannes – og Iversbüller koge, i år 995 skabtes Tetenbüll Kirchen kog, i år 1.000 skabtes Oster- og Junkern kog, og de næste århundreder skabtes nye koge. Ejdersted er i dag et landskab af 57 koge. Tager vi hele den sydslesvigske vestkyst med øerne, så er der ikke mindre end 131 større og mindre koge. Det siger sig selv at dette særprægede land, måtte have en usædvanlig befolkning – Friserne.
Skål for Martje Floris’ sundhed
Under Store Nordiske Krig (1700-1721) gør Danmark et forsøg på at udslette Hertugdømmet Gottorp, i den forbindelse blev Ejdersted også besat.
Der fortælles at under belejringen af Tønning, havde et selskab af fjendtlige officerer taget kvarter på en gård i Kathrinenheerd og de opførte sig, mildes talt, yderst dårligt. De drak og larmede. Martje Floris – husets 10-årige datter – så med dyb foragt på officererne, som opførte sig så forargeligt. Hun vidste, hendes forældre ikke brød sig om, at man behandlede hjemmet på den måde. En af officererne bad pigen komme hen til bordet og udbringe en skål. Martje Floris tog glasset og sagde blot: “Lad det gå os vel på vore gamle dage”. Nu mange år efter, skilles gæst og vært ofte på Ejdersted ikke uden at mindes pigen og hendes ord med at skåle på: Martje Florises sundhed.
Jan und Gret
Skulpturen ”Jan und Gret” er blev St. Peter-Ordings vartegn. Den blev i 1994 installeret på markedspladsen i St. Peter-Dorf, og fortæller om Ejdersteds småfolk (frisisk: Lütte lüüd) der levede af hvad Vadehavet kunne byde. Jan spidder med hans ”Prigg” fladfiskene (frisisk: Bütt) når ebben sætter ind. Gret derimod fanger rejerne (frisisk: Porrn) med hendes ”Gliep”.
Bag skulpturen ses et af de mange diger. Der hvor vejen passerer igennem diget ses et “støp”. Her kan diget lukkes med bjælker der skydes ned i slisker i murene på begge sidder af vejen.
Pælehusene på stranden
I slutningen af 1800-tallet blev det populært med søgning mod stranden. Beværtningerne fulgte med ud på stranden, men de blev rejst på pæle for at beskytte dem mod floden i at blive skyllet ud i havet. Her på stranden er normalt 3 m forskel mellem ebbe og flod. Allerede fra starten blev der serveret stærk alkohol i beværtningerne og blev derfor kaldt ”Giftbuden”. Der kom flere til med flere pæle, og i dag er der 15 sådanne pælehuse med op til 8 m høje pæle.
Haubarg
En Haubarg er en speciel storbondegård på Ejdersted. Seks eller otte 15 – 20 m høje tømmerstokke danner en nærmest kvadratisk firkant. De forbindes ved bjælker til et enormt tømmerværk, der bærer det vældige tag. Rundt om denne firkant ligger stuer, stald og lo, omtrent som en dansk firlænget gård, men det hele er samlet under et stort tag. Gårdtypen stammer fra Nederlandene. “Haubarg” betyder Høbjerg, og firkanten (gårdspladsen) bruges til at “bjerge” eller gemme høet i.
Ejdersteds kirker
Tating St. Magnus kirken er iøjnefaldende med sit høje tagspir der tjente som sømærke. Kirken ligger 9 moh og er højeste punkt på Ejdersted. I tiden 1100 – 1150 rejstes 3 kirker: Tønning, Garding og Tating. Tating kirke byggedes i 1103 og efter sagnet skal St. Magnus længe have været frisernes yndlingshelgen.
Der er mange muligheder for at vandre og cykle her på vest Ejdersted. Tag f.eks. på vandring eller på cykel foran digerne fra St. Peter-Ording rundt langs Tümlauer bugt, men tag ikke turen midt i højsæsonen.
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.