Kelstrup Plantage – Huleboernes paradis

Kelstrup Plantage ved Holdbi, 3 km nord for Kruså, er en usædvanlig varieret og skøn skov at gå i. Bøgetræerne her er lige så tykke som sortspætten kræver inden den starter på et bo. Den har ynglet her i årevis sammen med flere andre huleboer.

Kelstrup Plantage med udsigt til Gejlå

Kelstrup Plantage med udsigt til Gejlå

Af andre huleboer der findes i Kelstrup Plantage er Grønspætten, Stor Flagspætte. Alle disse spætter er flittige rede byggere. De forladte huller bliver så udnyttet af andre beboere som Hulduen og Allikerne.

Sortspætten

Sortspætten er den største spætte i Europa, og indvandrede til Danmark i 1961. I dag yngler der omkring 200-300 par i Danmark. Spætten hakker gennemsnitlig 10.000 gange i træstammerne om dagen, og det med en hastighed på op til 25 km/t. Dens næb er lagdelt af flere elastisk lag der deformerer næbbet en smule under stødet, desuden ligger dens hjerne indhyllet i luftholdigt væv. På den måde undgår den at få hovedpine, da kun ca. 0,5 % af stødets energi overføres til hjernen og afsættes som varme – Så den bliver varm i pæren.
Grønspætten og Sortspætten har myrer på menuen, derfor er deres foretrukne habitat en blandingsskov af løv- og nåletræer.

Hvornår ses spætterne

Det er bedst i det tidlige forår at gå en tur i skoven for at møde spætterne. Der er ingen blade på træerne og spætterne har travlt med at hævde deres territorie, kalde på en mage og der skal gøres forårsrent i de gamle reder. Både Sortspætten og Grønspætten er meget sky og ses derfor ikke ofte, men deres kald kan høres ud i skoven.

Nødderne i skoven

Efter det store stormfald i 1989 blev der tilplantet et større område med hassel og ægte kastanjer. Ægte kastanjer tilberedes ved at skære et kryds på den flade side af nødden for så er de nemmere at åbne. Derefter koges de i ca. 15 min. i kogende vand med lidt salt tilsat.

Historien bag Kelstrup Plantage og Kelstrupgård finder du i denne lille video “Det Synnejysk Hjørn”.

I dag er der naturskole på Kelstrupgård.

Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.

Se også: Aabenraa – Med gademiljøer af mange mindre borgerhuse