Hytterkobbel – Fra en svunden tid med skovglashytter

Navnet Hytterkobbel er sammensat af ordene Hytter og Kobbel. Hytter er navnet på en arbejder i en glas-hytte (-værksted), samme ord som tysk Hütter. Kobbel er en betegnelse for partsjord, jord med flere ejere som f.eks. indhegnet skov, strandeng eller eng.

Shagbark Hickory bladene

Shagbark Hickory bladene

Her i Hytterkobbel skov finder man enkelte Shagbark Hickory træer. Shagbark Hickory stammer fra de østlige stater i Nordamerika, og har fået sit navn Shagbark fra barken der er grå, og med tiden adskilles i lange tykke pjuskede strimler, der er fri i den ene ende og buer udad.
Træet er i familie med valnød, og har søde spiselige nødder. Hickorynødder sælges ofte under navne som Pecan eller Kingnut. Stilken med de 5 blade er et karakteristisk kendetegn for Shagbark Hickory, hvorimod stilke med 7 blade tilhører Shellbark Hickory.
Naturforskeren William Bartram beskrev i 1791 hvordan Creek-folket lavede en proteinrig ”hickorymælk” ud af nødderne, der var så sød og rig som frisk fløde. Creek-folket kaldte denne drik for “pawohiccora” eller “pawhiccori”. Man kan næsten høre navnet hickory ud af deres navn på drikken.
Det amerikanske grå egern elsker også disse nødder, og konkurrencen mellem dem og de nye bosættere i 1700-tallets Pennsylvanien blev så stor, at staten udløste en dusør på 3 pence pr. egern. Det indbragte 640.000 egern kadavere, og slog næsten bunden ud af koloniens statskasse.

Skovglashytter

Produktion af vinduesglas blev for alvor udbredt under 11-1200-tallets kirkebyggeri. Kirken havde nærmest monopol på fremstilling og brug af glas.
Allerede langt tilbage i historien blev egentlige vinduer med lysindfald lavet af skind, olieholdigt pergament eller alabast, der er en form for vandholdigt calsiumsulfat. Alabast kan spaltes i tynde flader, og er derfor egnet til lysindfald. Materialet var allerede kendt af romerne, der kaldte det Lapis Specularis (gennemsigtig sten). Glas var også kendt af romerne, men teknikken i at fremstille vinduesglas i god kvalitet, jævnhed og gennemsigtighed var ikke så god at brugbar vinduesglas kunne fremstilles.

Langt op i middelalderen var skind eller olieholdigt stof af hør stadig udbredt i almuens huse her i Norden. De første vinduesglas blev lavet ved at puste cylindre ud af den flydende glas, klippe cylinderen op og valse den flad. Glasset var ikke farveløst, men grønligt efter den jernoxid der var i sandet, og noget ujævn.
Glasset blev typisk fremstillet i klostrene eller byerne, men med det store behov for glas i kirkerne blev skovene i deres nærhed ryddet. Løsningen på det blev at flytte glashytterne ud i skoven hvor træet var – Skovglashytter. Hytterkobbel Skov, ud fra skovens navn, har sandsynligvis været sådan et sted med glashytter.

Navnet vindue stammer fra det oldnordiske ord Vindauga (Vindøje), der var mindre åbninger foroven i huset til ventilation og regulering af træk fra ildstedet. Det var ildstedet der tilførte huset lys. Vindøje har fundet indpas i det engelske sprog som Window. Det tyske ord Fenster har sin oprindelse fra latin “Fenestra” der betyder åbning i væggen.

Margrethevolden

Vendersvold eller Æ Vold
Vendersvold eller Æ Vold

Her i skovene Hytterkobbel og skoven Skift findes endnu et 1600 m langt vold- og gravanlæg, der er resterne af en ca. 15 km lang vold fra Stengelmose ved Immervad til Genner Bugt. Anlægget formodes at været den legendariske folkevold ”Margrethevold”, der er en af mange folkevolde i Jylland. De mest kendte folkevolde i vores område er Dannevirke ved Slesvig, Olgerdiget ved Tinglev og Vendersvold eller Æ Vold lidt nord for Rødekro.
Margrethevold er ikke blevet udgravet, og derfor er kendskabet til anlægget begrænset, men at området her har haft militærstrategisk betydning er der ikke nogen tvivl om. Det formodes at kong Erik af Pommern i 1422 udkæmpede et blodigt slag her ved Immervad mod holstenerne. Slaget blev tabt af danskerne, og var så voldsomt at rygterne vil vide, at blodet farvede vandet i åen rødt. Det har siden givet Immervad vadested det mindre flatterende tilnavn Jammervad.

Hytterkobbel skov ligger ved Skovby, Haderslev, her følger man Skovby Skovvej til Hytterkobbel. Kør forbi det lille skovløberhus Skovbyhus til p-pladsen.

Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.

Se også: Revsø Skov – Skoven til stille vandring