VandreLiv nr. 2 2024
Et nyt digitalt vandremagasin ligger klar til dig.
I denne udgave kan du læse om, hvordan vi deler vores viden med nye vandrere fx som i DVL Silkeborg.
Vi introducerer sekretariatets nye leder, lancerer en webshop og afgør fotokonkurrencen 2023 med de flotte præmier. Vi anmelder også en bog om byvandringer, ser nærmere på gode vandresko, fokuserer på isfuglen og quizzer en smule.
Læs med her i en udgave, der burde være mere mobilvenlig end årets første.
(Bemærk, der er også en masse aktive link i bladet …)
Dansk Vandrelaugs medlemsblad er i mange årtier blevet postomdelt til vores mange medlemmer. Men nu, hvor vi er trådt ind i 2024, har styrelsen besluttet, at vi går rent digitalt – det er mere miljørigtigt og sparer samtidig foreningen for store udgifter.
Du kan læse ældre udgaver af VandreLiv her.