I Dansk Vandrelaug kender vi Danmarks bedste vandrestier og -ruter. Og den viden deler vi gerne. Her hjælper vi dig ud i vores natur på vandrestier i Region Sjælland.
Lige meget, hvor du bor i Danmark, kan du sagtens tage på vandretur på egen hånd. Det gælder blot om at kende landets bedste vandrestier og -ruter. Og dem deler DVL med glæde sit overblik over.
Vi lokker med lokalkendskab
DVL’s stiudvalg går aldrig af vejen for en god vandretur, og med deres oversigt er du godt på vej ud i Danmarks vidunderlige natur på vandring i Region Sjælland.
DVL anbefaler
Zoom ind og find de anbefalede stier i nærheden af dig på dette kort.
Storstrøm Afdeling har samlet en række turforslag i henholdsvis Næstved-området og på Lolland-Falster.
Kvalitetstid på kvalitetsstier
Kvalitetsstier er vandrestier, der forløber i naturen langt væk fra trafikstøj og industriområde. Dansk Vandrelaug certificerer dem, og de indeholder en række gode oplevelser afhængig af tema.
Vil du være sikret særlig kvalitet, kan du på Østsjælland tage en tur på kvalitetssti Ledreborg (natursti), mens du på Vest- og Sydsjælland har flere muligheder: Kvalitetssti Møns Klint (natursti), kvalitetssti Røsnæsspidsen (natursti), kvalitetssti Nekselø (natursti), kvalitetssti Kobæk (vandresti), kvalitetssti Kongskilde – Tystrup Sø (natursti).
Kløverstier
Kløverstierne giver dig en god mulighed for at se byerne og deres omegn. De er ned til 2,5 km korte, hvis du blot går et enkelt af de fire ‘blade på kløveret’. Og hvert blad er forskellig længde, så du let kan forlænge din gåtur.
Find kløverstierne i Egebjerg | Hørve | Kalundborg | Ubby/Jerslev | Reersø | Høng | Korsør | Slagelse | Fuglebjerg | Hårlev | Rødvig | Ørslev | Søllested.
Naturstyrelsens stier
Naturstyrelsens turfoldere findes her.
Find turfolderne i Midtsjælland og Storstrøm.
Andre stier
Naturlandet
Kig forbi Naturlandet Lolland-Falster.
Sannes skovture
Sanne og Erik har pløjet mange skove på Lolland-Falster tynde. Se deres oplevelser og fine forslag til vandreture her.
Gå midt i UNESCOS Verdensarv
På Stevns Klint kan du se, hvordan verden blev til i de tynde lag af fiskeler, der vidner om 66 mio. år gamle meteornedslag. Højdeforskellen er 41 meter fra top til havoverflade og hele klinten er 20 km lang. Der er dermed mulighed for at komme på en toptur med storslået udsigt og få indsigt med i købet.
Spor i landskabet
Spor i Landskabet er vandrestier, der giver alle interesserede mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden. Find Spor i Landskabet på Sjælland hér.
Kommunale stier
Vandreture i Greve kommune | Vandreture i Køge kommune | Vandreture i Lejre kommune | Vandreture i Roskilde kommune | Vandreture i Solrød kommune | Vandreruter på Sydsjælland | Vandreture i Faxe kommune | Vandreture i Guldborgsund kommune | Vandreture i Holbæk kommune | Vandreture i Kalundborg kommune | Vandreture i Lolland kommune | Vandreture i Næstved kommune | Vandreture i Odsherred kommune | Vandreture i Ringsted kommune | Vandreture i Slagelse kommune | Vandreture i Sorø kommune | Vandreture i Stevns kommune | Vandreture i Vordingborg kommune
Længere ruter på vandrestier i Region Sjælland (landsdækkende og regionale)
Fjordstien langs Roskilde Fjord og Isefjord
Gennem det grønne, langs det blå, er friluftsguiden.dk’s sigende beskrivelse af den 275 kilometer lange vandre- og cykelrute. Læs mere om Fjordstien hér.
Fjernvandrevej tværs over Sjælland
Den europæiske Fjernvandrevej E6 går med 163 km igennem Sjælland fra Korsør til Roskilde og fortsætter til Kastrup og Helsingør. Dansk Vandrelaug har ansvaret for strækningen også i forhold til skiltning. Derfor kan vi i allerhøjeste grad stå inde for ruten. Du kan få hjælp til at finde vej både på Outdooractive og på waymarkedtrails.org.
Sjællandsleden
Sjællandsleden følger for det meste kysterne og søerne på Sjælland og Lolland-Falster samt Møn. Find gode vandreture på Sjællandsleden
Find flere længere vandreruter hér.
LÆS OGSÅ
De bedste vandrestier i Region Hovedstaden
De bedste vandrestier i Region Syddanmark
De bedste vandrestier i Region Midtjylland
De bedste vandrestier i Region Nordjylland
Den generelle stioversigt
Støttet af: