At sikre sig mod en kold eller våd bagdel!
Vil du undgå at blive kold og våd i bagdelen, imens vi holder pause og får en kop kaffe eller te under vandreturen? Så tag et kig på disse anbefalinger til nyt udstyr.

Af Kirsten Larsen
Når man er på tur – kort eller lang – vil man ofte tage sig en pause. Enten for at få noget at spise eller drikke, eller for at slappe af eller fordybe sig i naturen. Uanset om det foregår i græsset, på en stub eller en bænk, vil der ofte være vådt, snavset eller koldt. Derfor er et siddeunderlag praktisk at have med i rygsækken. De billigste finder du nok i Flying Tiger eller lignende butikker – her er nogle dyrere forslag.
Se efter:
- Hvor meget vejer det?
- Kan det foldes sammen så det ikke fylder meget i sækken?
- Har det en iøjnefaldende farve (man kan let glemme sådan en lille sag hvis den er “naturfarvet”)
- Er det vaskbart?

TLT FOLD Seat siddeplade
En let og meget robust siddeplade. Mål: 30x28x1,5 cm. Vægt: 40 gram. Sammenfoldet 14x11x6 cm. Smuds- og vandafvisende. Græskarfarvet på den ene side, grå på den anden, som er belagt med et tyndt lag varmereflekterende alufolie. Det er den side man sidder på.
Set hos Eventyrsport til: 99 kr.
(10 % rabat for DVL-medlemmer)
Se, hvor du som medlem ellers kan få rabat

Asivik Ultralight Seat
Den røde, selvoppustelige siddepude har tre vigtige egenskaber: den isolerer nedadtil, giver en behagelig blød siddeflade og holder dig tør. Mål: 40x30x3,8 cm. Vægt: 115 gram. Sammenpakket i pose: 16,5×6,2 cm. Den selvoppustelige egenskab gør den ekstra isolerende. Den kan også bruges som pude derhjemme hvis stolen er lidt hård.
Set hos Spejder Sport: 199 kr.

Therm-A-Rest Lite Seat
Robust og behagelig selvoppustelig siddepude, der giver stor siddekomfort med lille pakkevolumen. Den er basalt set en miniudgave af et selvoppusteligt liggeunderlag. Mål: 41x33x3,8 cm. Vægt 113 gram. Pakket: 15×6 cm – en integreret elastiksnøre holder sammen på underlaget når det er rullet sammen. Fås i himmelblå og grøn.
Set hos Friluftsland: 299 kr.
(15 % rabat for DVL-medlemmer og 20% for frivillige)
Produkter til Nyt udstyr udvælges af redaktionen blandt VandreLivs annoncører.