Bliv turleder i Dansk Vandrelaug

Det er sjovt at finde nye, spændende steder til ture i naturen. Og der er ikke noget bedre end at tage en flok vandrere med ud i naturen og opleve den glæde, de giver dig igen som tak.

Bliv turleder i Dansk Vandrelaug

Få del i den glæde ved at vække din indre turleder sammen med os.

Danmarks natur- og kulturperler set til fods i godt fællesskab. Det er turledernes speciale. Som turleder finder du din egen stil og dit eget publikum.

Der skabes ofte et sammenhold på turene mellem turlederen og deltagerne, og fællesskabet er ofte drivkraften for at finde på den næste tur.

Du er ikke alene, hvis du kunne tænke dig at blive turleder! I øjeblikket er der omkring 590 turledere i Dansk Vandrelaug. Turlederne deler erfaring og samarbejder med hinanden for at kunne udbyde over 2.000 vandreture årligt.

Derudover afholder vi flere gange om året turlederkurser, hvor du lærer at være turleder. Vi giver tips og tricks til gode ture. Du rustes dermed til at lave de ture, som du brænder for. Du lærer at finde vej og lede en tur for mange forskellige deltagere.

Har du lyst til at blive turleder og lede vandrere på nogle gode ture, så tag en snak med formanden i din afdeling eller med en af turlederne. Du kan også kontakte sekretariatet, som kan hjælpe dig i gang med et turlederkursus.